29. dag – mandag den 30. juli 2007

Fejlkommunikation er træls – lægen havde sagt, at vi blot skulle møde op hos X-Ray, som skulle lave en CT-skanning af Mathias ryg, men nej – vi skulle naturligvis have lavet en aftale. Så vi måtte tage en taxa hjem til lejligheden igen – og møde op igen om eftermiddagen. Da vi kom ind til røngten-assistenten forklarede han, at en CT-skanning ville være for voldsomt for et barn, så de ville starte med at røngten fotografere ham i stedet. De kunne fortælle, at der ikke var noget brud – og at det så fint ud. Normalt ville de så kræve 24 timer til at lave en lægerapport på baggrund af billederne – Karsten fik dem overtalt til at få lavet rapporten på én time, det vides endnu ikke, hvad han gjorde...

Så i taxa ned til lægehuset, vente i 1½ time for endelig at kunne snakke med én ny læge. Hun undersøgte Mathias reflekser og mærkede efter igen på hans ryg – og kiggede på røngten billederne – som hun iøvrigt ikke syntes var særlige gode. Men undersøgelsen samt lægerapporten fra X-Ray gjorde, at vi kunne konstatere, at der ikke er tale om ”andet” end en ”sore” ryg, som man kalder det. Medicinen hjælper heldigvis, så allerede i morges, da Mathias stod op, var hans gang bedre. Vi fik også en henvisning til en fysioterapeut. Problemet var bare, at de ikke havde tid de næste 3 dage. Så med hjælp af min kære søster i Melbourne får vi måske en tid hos en oestreo-et-eller-andet, som skulle være en mellemting mellem en fysioterapeut og en kiropraktor.

Mellem røngtenbilleder og lægesamtaler nåede vi at spise frokost på en økologisk café, hvor Karsten og jeg fik nogle dejlige tærter med salat, ungerne fik sandwiches og smoothies. Den var nævnt i Lonely Planet guiden som værende et rigtig godt spisested, så det måtte prøves. Desserten var en vaffelis med ”bubblegum” is – ja det lyder ikke rart, men jeg kan godt afsløre, at den faktisk smager godt.

Før aftensmaden fejrede vi de gode meldinger fra lægen med en svømmetur i lagunen. Klokken var næsten 18.00, før vi kom derned men alligevel er der masser af aktivitet. Solen går ned kl. 18.30, men luften er fortsat varm og vandet er – okay ikke meget varmt – men acceptabelt. Det er nu et super hyggeligt sted. Vi går kun 100 meter fra hotellet, så er vi der.

Så vi har besluttet os for – i samråd med lægen – at tage ud på en tur i morgen. Vi vil gerne se Kuranda, som er en jernbanestrækning, som blev etableret for over 100 år siden. Den kører bl.a. gennem regnskoven og bjergene mellem Cairns og Kuranda. Strækningen er 7,5 km lang. Når man skal tilbage, kan man enten tage toget retur eller tage en cablecar ligesom vi gjorde op til muren i Beijing. Efter frokost tager vi til Tjapukai, som er en aboriginal cultural park, som er den mest præmierede attraktion i Australien. Her kan man høre mere om og opleve aboriginals kultur – som boomerangs, gå tur i regnskoven og blive introduceret til ”bush food”, spyd og sværd og andre spændende ting – lige noget for Mathias.

Og så er det også Lindas fødselsdag i dag. Til lykke moster – vi må fejre dig, når vi er tilbage i Danmark. Jannis fødselsdag er på mandag, så vi når lige at få sagt til lykke og spist morgenmad sammen, før vi skal rejse til Sydney om eftermiddagen.

Det var alt for vores dag i dag i Cairns – ærgerligt at vi har måtte bruge 3 kostbare dage på sygdom, men sådan er det ind i mellem. Som Mathias fik at vide i dag, så er rejseforsikringen da tjent hjem igen – mange gange.
Glemte jeg at sige af Frikke har fået ringorm? Heldigvis har vi været i nærkontakt med læger og apotek her de sidste par dage, så creme mod dette er erhvervet. Ja ja, her går det rigtig godt. Og Kristina er nede med australske bakterier igen igen igen..........