Vi vågner tidligt – kl. 07.00 er vi vist alle vågne. Karsten skal kalde ind på radioen kl. 08.00 for at fortælle om vores planer til charter firmaet. Vi har besluttet at blive én dag mere her på Sawmill Beach og lære båden og omgivelserne bedre at kende. Vinden er lidt mere voldsom end hvad årstiden normalt byder på, så vi er lidt forsigtige. Dagen startede sågar med regn.
Brødristeren er vores gasovn, så Karsten skal ud på dækket hver gang og tænde for gasflasken. Den anbefaler de, at man lukker for hver gang efter endt brug. Provianten er rigelig, så vi har både kaffe/te, smør, ost, marmelade, brød, cornflakes og yoghurt. Vi skal nok overleve. Vi har dog kun indkøbt til 3 dage, da vi regnede med at sejle ind i havn nogle gange og gå på restaurant, men det viser sig, at ud af de 74 øer, som Whitsunday Islands består af, er der kun resort på 4 af dem hvoraf det ene er ret utilgængeligt for os med vores sejlerfaring.
Sawmill Beach ligger ved den største ø, Whitsunday Island hvorpå der er en national park. Det er tilladt at campere der, og der er flere strande og stier med mulighed for at se regnskov. Vi tager dingyen ind til stranden, men det er lavvande, så Karsten må ud og hive os i land. Udflugten derind bliver dog kort, da vi er bange for at miste vores båd, da højvandet er på vej inden for kort tid. De eneste andre vi møder derinde er 2 australiere, som har en hund med. En hund som synes, at Mathias er så sød en legekammerat, at han løber efter ham på stranden, så Mathias bliver rigtig bange.
Eftermiddagen bliver dejlig på dækket, det er solskin og skønt vejr. Vi slapper lidt af, mens ungerne leger. De finder på flere forskellige lege såsom at hive dingyen hen til båden og give los og så ifører de sig deres nye rash suit (mod farlige brandmænd), som er en lycra fulddragt, så de ligner dykkere. De har lavet en aftale med deres forældre om hele tiden at have redningsvest på, når de er ude på dækket – som Bryan sagde ”they will get a funny tan” – men vi vil hellere være safe than sorry, som vi siger.
Karsten og børnene tager endnu en tur med dingyen, de hyler og griner, de synes, det er rigtig sjovt. De får sågar lov til at lære at styre dingyen – det går ikke så godt, da Karsten ender med at få det halve af Stillehavet over hovedet. Jeg bliver tilbage på båden og læser i Lonely Planet guiden.
Aftensmaden foregår ikke uden mindre dramatik – Karsten synes, at vi mangler lidt gang i den, så han hælder olie på en temmelig varm grill, så vi oplever en mindre brand ombord. Den får han dog slukket – man er vel rolig – og lammekoteletterne bliver grillet og smager godt med kartoffelmosen med selleri, løg og gulerødder i, mint saucen springer vi dog over.
Kl. 20.30 sover børnene – og vi skriver dagbog – vi mangler mange dage.
Jeg håber, at jeg får lidt mere søvn i nat. Måske skulle man tage sig et glas rødvin mere...
Brødristeren er vores gasovn, så Karsten skal ud på dækket hver gang og tænde for gasflasken. Den anbefaler de, at man lukker for hver gang efter endt brug. Provianten er rigelig, så vi har både kaffe/te, smør, ost, marmelade, brød, cornflakes og yoghurt. Vi skal nok overleve. Vi har dog kun indkøbt til 3 dage, da vi regnede med at sejle ind i havn nogle gange og gå på restaurant, men det viser sig, at ud af de 74 øer, som Whitsunday Islands består af, er der kun resort på 4 af dem hvoraf det ene er ret utilgængeligt for os med vores sejlerfaring.
Sawmill Beach ligger ved den største ø, Whitsunday Island hvorpå der er en national park. Det er tilladt at campere der, og der er flere strande og stier med mulighed for at se regnskov. Vi tager dingyen ind til stranden, men det er lavvande, så Karsten må ud og hive os i land. Udflugten derind bliver dog kort, da vi er bange for at miste vores båd, da højvandet er på vej inden for kort tid. De eneste andre vi møder derinde er 2 australiere, som har en hund med. En hund som synes, at Mathias er så sød en legekammerat, at han løber efter ham på stranden, så Mathias bliver rigtig bange.
Eftermiddagen bliver dejlig på dækket, det er solskin og skønt vejr. Vi slapper lidt af, mens ungerne leger. De finder på flere forskellige lege såsom at hive dingyen hen til båden og give los og så ifører de sig deres nye rash suit (mod farlige brandmænd), som er en lycra fulddragt, så de ligner dykkere. De har lavet en aftale med deres forældre om hele tiden at have redningsvest på, når de er ude på dækket – som Bryan sagde ”they will get a funny tan” – men vi vil hellere være safe than sorry, som vi siger.
Karsten og børnene tager endnu en tur med dingyen, de hyler og griner, de synes, det er rigtig sjovt. De får sågar lov til at lære at styre dingyen – det går ikke så godt, da Karsten ender med at få det halve af Stillehavet over hovedet. Jeg bliver tilbage på båden og læser i Lonely Planet guiden.
Aftensmaden foregår ikke uden mindre dramatik – Karsten synes, at vi mangler lidt gang i den, så han hælder olie på en temmelig varm grill, så vi oplever en mindre brand ombord. Den får han dog slukket – man er vel rolig – og lammekoteletterne bliver grillet og smager godt med kartoffelmosen med selleri, løg og gulerødder i, mint saucen springer vi dog over.
Kl. 20.30 sover børnene – og vi skriver dagbog – vi mangler mange dage.
Jeg håber, at jeg får lidt mere søvn i nat. Måske skulle man tage sig et glas rødvin mere...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar