Vi spiser morgenmad og gør så båden klar til afgang. Alt skal lige lægges lidt af vejen, så det ikke bliver skubbet rundt, når vi sejler. Ungerne har redningsvest på hele tiden, og de sidder sammen med os i styrehuset, når vi sejler. Frikke bliver desværre så dårlig, men det hjælper dog, når hun får pillerne travelcalm i stedet for ingefær tabletterne. Men hun bliver også lidt træt, så hun får sig en skraver, når vi sejler. Det er nok meget godt, da turen bliver sej.
Vi har besluttet at tage tilbage til Sawmill Beach og spise frokost der og så tage videre om eftermiddagen til Happy Bay, som ligger tæt på Shute Harbour, hvor vi skal aflevere båden næste formiddag.
Vi er ærgerlige over, at vi ikke har fået sejlet så meget – og set så meget – vi skulle bl.a. have set Whitehaven Beach, som skulle være Australiens smukkeste strand. Den er helt hvid, da den består af hvidt koralsand. Billederne vi kan se af den på postkort og lignende ser dejlige ud. Men sejlturen derhen er for lang vurderer vi – og for hård. Man må kende sine begrænsninger.
På åbent hav er der bølger på cirka 2,5 m det giver lidt af en rutsjetur. Jeg styrer båden, da Bryant har sagt, at jeg får det bedre af at styre – så det gør jeg – Karsten lægger anker – og det kræver lidt af et samarbejde – et samarbejde vi klarer helt fint.
I sawmill Beach er der dejligt. Havskildpadderne kommer til syne hurtigt. De er dejligt at se dem igen. Vi spiser frokost og føler helt, at vi er kommet hjem igen. Men Whitsunday Rent A Yacht har sagt, at vi skal passere Whitsunday Passage cirka kl. 14.00, så vi må bryde op tidligt. Det er så utroligt, at der er så stille der – og når man så når ud på åbent hav er vandet ganske anderledes.
Vi sejler kl. 13.30 og rammer cirka Whitsunday Passage kl. 14.00. Bølgerne er stadig høje, og strømmen er stærk. Navigationen er ”line of site-navigation” og så en smule kortlæsning med markering af rev og andre ting, man helst skal undgå – den del klarer Karsten og så sejler jeg.
Vi kommer til Happy Bay kl. 15.00 og skal prøve noget nyt, idet vi skal benytte en mooringline, en fortøjning som på forhånd er lagt ud så man ikke ankre op i koralrevet. Fortøjningen er sat på en bøje som man fisker op fra havoverfladen og gør fast til ankerspillet. Som sagt, så gjort. Endnu en udfordring overstået!
Der ligger et resort på Happy Bay, så vi skal betale for at overnatte på vandet. Til gengæld kan vi benytte resortets faciliteter, så ungerne får en tur i poolen. Den er godt nok kold – men der er også en udendørs spa, som bliver afprøvet. Vi falder lidt i snak med et australsk par, som også skal i spa´en. Vi spørger, hvor vi kommer fra, og da vi siger ”Denmark” , falder snakken jo på vores australske prinsesse. Vi får en snak om det usædvanligt kolde vejr, det har været de sidste 3 uger i Australien og lidt tips til Cairns. Vi når kun lige ud til vores dingy og sejlet ud til vores båd, før mørket falder på – det gør det tidligt kl. 18.15 er det bælgmørkt.
Vi spiser vores sidste middag på båden. Grillen er genial og man kan hekse nogle forholdsvis gode måltider. Vi skal have fisk den sidste aften med de sidste grøntsager stegt med lidt olie og hvidløg.
Karsten fortæller historier for børnene – de elsker at høre om hans barndom, om farfar osv. De skraldgriner, og vi hygger os alle fire. Det er bestemt dejligt at have god tid til at være sammen.
Jeg vågner kl. 04.00, fordi jeg pludselig registrerer, at båden ligger anderledes i forhold til fortøjringen tidligere på eftermiddagen. Karsten må ud af sengen og checke vores ankring. Den er stadig fin, men det virker til, at tidevandet er på vej og båden har drejet sig 180 grader. Vi går i seng igen og sover til næste morgen.
Vi har besluttet at tage tilbage til Sawmill Beach og spise frokost der og så tage videre om eftermiddagen til Happy Bay, som ligger tæt på Shute Harbour, hvor vi skal aflevere båden næste formiddag.
Vi er ærgerlige over, at vi ikke har fået sejlet så meget – og set så meget – vi skulle bl.a. have set Whitehaven Beach, som skulle være Australiens smukkeste strand. Den er helt hvid, da den består af hvidt koralsand. Billederne vi kan se af den på postkort og lignende ser dejlige ud. Men sejlturen derhen er for lang vurderer vi – og for hård. Man må kende sine begrænsninger.
På åbent hav er der bølger på cirka 2,5 m det giver lidt af en rutsjetur. Jeg styrer båden, da Bryant har sagt, at jeg får det bedre af at styre – så det gør jeg – Karsten lægger anker – og det kræver lidt af et samarbejde – et samarbejde vi klarer helt fint.
I sawmill Beach er der dejligt. Havskildpadderne kommer til syne hurtigt. De er dejligt at se dem igen. Vi spiser frokost og føler helt, at vi er kommet hjem igen. Men Whitsunday Rent A Yacht har sagt, at vi skal passere Whitsunday Passage cirka kl. 14.00, så vi må bryde op tidligt. Det er så utroligt, at der er så stille der – og når man så når ud på åbent hav er vandet ganske anderledes.
Vi sejler kl. 13.30 og rammer cirka Whitsunday Passage kl. 14.00. Bølgerne er stadig høje, og strømmen er stærk. Navigationen er ”line of site-navigation” og så en smule kortlæsning med markering af rev og andre ting, man helst skal undgå – den del klarer Karsten og så sejler jeg.
Vi kommer til Happy Bay kl. 15.00 og skal prøve noget nyt, idet vi skal benytte en mooringline, en fortøjning som på forhånd er lagt ud så man ikke ankre op i koralrevet. Fortøjningen er sat på en bøje som man fisker op fra havoverfladen og gør fast til ankerspillet. Som sagt, så gjort. Endnu en udfordring overstået!
Der ligger et resort på Happy Bay, så vi skal betale for at overnatte på vandet. Til gengæld kan vi benytte resortets faciliteter, så ungerne får en tur i poolen. Den er godt nok kold – men der er også en udendørs spa, som bliver afprøvet. Vi falder lidt i snak med et australsk par, som også skal i spa´en. Vi spørger, hvor vi kommer fra, og da vi siger ”Denmark” , falder snakken jo på vores australske prinsesse. Vi får en snak om det usædvanligt kolde vejr, det har været de sidste 3 uger i Australien og lidt tips til Cairns. Vi når kun lige ud til vores dingy og sejlet ud til vores båd, før mørket falder på – det gør det tidligt kl. 18.15 er det bælgmørkt.
Vi spiser vores sidste middag på båden. Grillen er genial og man kan hekse nogle forholdsvis gode måltider. Vi skal have fisk den sidste aften med de sidste grøntsager stegt med lidt olie og hvidløg.
Karsten fortæller historier for børnene – de elsker at høre om hans barndom, om farfar osv. De skraldgriner, og vi hygger os alle fire. Det er bestemt dejligt at have god tid til at være sammen.
Jeg vågner kl. 04.00, fordi jeg pludselig registrerer, at båden ligger anderledes i forhold til fortøjringen tidligere på eftermiddagen. Karsten må ud af sengen og checke vores ankring. Den er stadig fin, men det virker til, at tidevandet er på vej og båden har drejet sig 180 grader. Vi går i seng igen og sover til næste morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar