Tilbage til civilisationen – Tokyo here we come! Det føles næsten som at komme tilbage til New York. Tokyo er en kæmpe storby, som ikke er hel nem at finde rundt i. Men turen hertil foregik med shinkansen – eller også kendt som ”bullet train”, som har kørt på de japanske skinner de sidste 30 år og aldrig har haft en eneste ulykke på trods af, at farten er omkring 270 km/timen. Det tog knap 2 ½ time at køre fra Kyoto til Tokyo – eller rettere til Shingawa hvor vi har booket hotel. Hotellet er en del af et større hotelkompleks og ganske nydeligt – og en stor kontrast til ryokanen i Kyoto. Ungerne nyder tydeligvis at være tilbage til noget, som de kender – vi har fjernsyn med BBC og CNN news på, som vi forstår – i Kyoto var der kun japanske kanaler, så man følte sig lidt fortabt, når man ingenting forstår.
Japan Railways – også kendt som JR (ikke at forveksle med hovedpersonen i én af 80´ernes soap) – de kan noget. Vi er imponerede. Servicen er helt i top – og måske også for meget i top, da både billetkontrollør og togstewardesserne bukker ærbødigt hver gang, at de forlader togvognen – og det gentager sig på hele turen. På togperronen står der 2 kontrollører, som styrer slagets gang. Der er så heftig trafik til Tokyo – og Tokyo er ikke bare Tokyo – nej der er 3 linier med shinkansen til Tokyo afhængig af hvor i byen man skal hen. Udstyret med trådløs mikrofon styrer de de hyppige afgange, som afgår med minutters mellemrum til Tokyo, Hiroshima og andre storbyer. Men som vi har nævnt før, så står man jo i kø – og man står ud for den togvogn, som man har fået angivet på sin billet – og der standser toget så på milimeters præcision. I regionaltogene ind til Tokyo, som vi prøvede her til aften, kører der små skærme med oplysninger, som f.eks. vejret de næste 7 dage, hvor mange minutter der er til næste station og en skitsering af stationen, man ankommer til med hensyn til udgange etc. i forhold til ens togvogn. Der er ingen ende på servicen. Men de snakker fortsat ikke meget engelsk, og der er meget langt mellem skilte på engelsk. Så det er svært at være turist i Japan.
Det var sjovt at følge byerne og naturen på togturen ind til Tokyo. Det er skægt at se, at midt imellem villaer, rækkehuse og industri ligger der indeklemt masser af rismarker. Vi passerede også Mt. Fuji, som Karsten gerne ville bestige – men det må blive en anden gang – men det var så dårligt vejr, at vi ikke engang kunne se det pga. tåge og regn. Togstewardessen kunne ellers på vores forespørgsel helt præcist sige, at vi ville passere bjerget kl. 13.15 – og det gjorde vi så. Imponerende – japanerne virker meget troværdige.
Vi har overlevet første dag i Tokyo, så vi fejrer det med et glas champagne Karsten og jeg her til aften. Vi bliver vist nødt til at planlægge de ting, som vi ønsker at opleve i Tokyo, da tiden pludselig føles knap. På søndag morgen skal vi mødes med Akio, Conny, André og Louis. Det glæder vi os til. Det er planen, at vi skal i Disneyland sammen (og blive ruineret). Mandag rejser vi videre til Australien via Singapore.
Japan Railways – også kendt som JR (ikke at forveksle med hovedpersonen i én af 80´ernes soap) – de kan noget. Vi er imponerede. Servicen er helt i top – og måske også for meget i top, da både billetkontrollør og togstewardesserne bukker ærbødigt hver gang, at de forlader togvognen – og det gentager sig på hele turen. På togperronen står der 2 kontrollører, som styrer slagets gang. Der er så heftig trafik til Tokyo – og Tokyo er ikke bare Tokyo – nej der er 3 linier med shinkansen til Tokyo afhængig af hvor i byen man skal hen. Udstyret med trådløs mikrofon styrer de de hyppige afgange, som afgår med minutters mellemrum til Tokyo, Hiroshima og andre storbyer. Men som vi har nævnt før, så står man jo i kø – og man står ud for den togvogn, som man har fået angivet på sin billet – og der standser toget så på milimeters præcision. I regionaltogene ind til Tokyo, som vi prøvede her til aften, kører der små skærme med oplysninger, som f.eks. vejret de næste 7 dage, hvor mange minutter der er til næste station og en skitsering af stationen, man ankommer til med hensyn til udgange etc. i forhold til ens togvogn. Der er ingen ende på servicen. Men de snakker fortsat ikke meget engelsk, og der er meget langt mellem skilte på engelsk. Så det er svært at være turist i Japan.
Det var sjovt at følge byerne og naturen på togturen ind til Tokyo. Det er skægt at se, at midt imellem villaer, rækkehuse og industri ligger der indeklemt masser af rismarker. Vi passerede også Mt. Fuji, som Karsten gerne ville bestige – men det må blive en anden gang – men det var så dårligt vejr, at vi ikke engang kunne se det pga. tåge og regn. Togstewardessen kunne ellers på vores forespørgsel helt præcist sige, at vi ville passere bjerget kl. 13.15 – og det gjorde vi så. Imponerende – japanerne virker meget troværdige.
Vi har overlevet første dag i Tokyo, så vi fejrer det med et glas champagne Karsten og jeg her til aften. Vi bliver vist nødt til at planlægge de ting, som vi ønsker at opleve i Tokyo, da tiden pludselig føles knap. På søndag morgen skal vi mødes med Akio, Conny, André og Louis. Det glæder vi os til. Det er planen, at vi skal i Disneyland sammen (og blive ruineret). Mandag rejser vi videre til Australien via Singapore.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar