Vækkeuret ringer igen tidligt – kl. 06.00 (det er da tidligt, når man har ferie!). Vi skal det sædvanlige: Bad, pakke, morgenmad – og ud ad røret. Vi spiser morgenmad hos Sandy´s, men denne morgen er der usædvanlig koldt og vi spiser vores morgenmad i hast. Checker ud og finder vores udlejningsbil (som Mathias mener bliver en erstatning for vores gamle øse, som han kalder den – vores Berlingo). Vi tager lige en tur forbi et skilt, som vi ønsker at forevige – et vejskilt med koalaer. Vi bringer det på bloggen i dag.
Turen til Brisbane Airport går godt. Der er næsten ingen trafik, Karsten glemmer dog at tage den rigtige exit på motorvejen, så vi må en omvej. Men vi har masser af tid, så det går også.
Vi skal flyve med Jetstar, Singapore Airlines low budget carrier. De har lidt forsinkelse, men efter lidt ventetid kommer vi afsted. Flyveturen tager kun 1 ½ time, og vi småsover alle undervejs. Da vi lander i Prosperpine finder vi ud af, at vi er landet på ”Lars tyndskids marker” som Frikke så nydeligt kalder det. Vi er outback. Bagage claim er nogle bagagevogne, som er blevet smidt uden for terminalen. No worries – som australierne hele tiden siger.
Vi har bestilt transport, som sammen med nogle andre kører vi i bus med Danny, som underholdt os undervejs med at gøre opmærksom på, når der stod wallabies (kænguruer) i vejkanten. Proserpine er en by, som primært lever af backpackers og cater Whitsunday Islands – der ud over er der en del sukker- og kaffeplantager. Airlie Beach, som vi skulle overnatte i før sejlturen, var bestemt ikke interessant. Fyldt med backpackers som lever det vilde discount- og festliv. Vi har bestilt en overnatning på et Bed & Breakfast, som er økologisk. Dejligt sted, fantastisk morgenmad, som blev serveret af 2 ældre damer, som kunne lave mad! Der mødte vi en norsk familie fra Oslo, som havde boet i Canberra det sidste års tid pga. arbejde og vist var på vej hjem til Norge igen. Ellers fik vi nogle interessante historieudvekslinger et australsk og newzealandsk ægtepar. Alle i Australien fortæller, at det er udsædvanlig koldt hernede denne vinter. Typisk.....
Vi går tidligt i seng, efter at vi har købt et par vindtætte jakker til sejlturen.
Turen til Brisbane Airport går godt. Der er næsten ingen trafik, Karsten glemmer dog at tage den rigtige exit på motorvejen, så vi må en omvej. Men vi har masser af tid, så det går også.
Vi skal flyve med Jetstar, Singapore Airlines low budget carrier. De har lidt forsinkelse, men efter lidt ventetid kommer vi afsted. Flyveturen tager kun 1 ½ time, og vi småsover alle undervejs. Da vi lander i Prosperpine finder vi ud af, at vi er landet på ”Lars tyndskids marker” som Frikke så nydeligt kalder det. Vi er outback. Bagage claim er nogle bagagevogne, som er blevet smidt uden for terminalen. No worries – som australierne hele tiden siger.
Vi har bestilt transport, som sammen med nogle andre kører vi i bus med Danny, som underholdt os undervejs med at gøre opmærksom på, når der stod wallabies (kænguruer) i vejkanten. Proserpine er en by, som primært lever af backpackers og cater Whitsunday Islands – der ud over er der en del sukker- og kaffeplantager. Airlie Beach, som vi skulle overnatte i før sejlturen, var bestemt ikke interessant. Fyldt med backpackers som lever det vilde discount- og festliv. Vi har bestilt en overnatning på et Bed & Breakfast, som er økologisk. Dejligt sted, fantastisk morgenmad, som blev serveret af 2 ældre damer, som kunne lave mad! Der mødte vi en norsk familie fra Oslo, som havde boet i Canberra det sidste års tid pga. arbejde og vist var på vej hjem til Norge igen. Ellers fik vi nogle interessante historieudvekslinger et australsk og newzealandsk ægtepar. Alle i Australien fortæller, at det er udsædvanlig koldt hernede denne vinter. Typisk.....
Vi går tidligt i seng, efter at vi har købt et par vindtætte jakker til sejlturen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar