Vi vover pelsen – og sætter kursen mod Nara Inlet, som ligger cirka 11 sømil fra Sawmill Beach, hvor vi har tilbragt 2 ½ dag. Vi forventer det værste af sejlturen, og det bliver også en lidt hård tur. Vi har høje bølger op det åbne hav men af samme årsag har vi valgt en destination, som ikke ligger langt væk. Specielt indsejlingen til Nara er lidt barsk ved os, da der er stærke strømme. Vi er der tidligt på formiddagen, så vi får en god ankerplads ved nr. 1, som skulle være god med de vindforhold, som der hersker – sydøstlige vinde med op til 25-30 knob. Nara Inlet er dog ikke lige så stille som Sawmill Beach. Vi ruller lidt, da vi ligger for anker. Frikke og jeg har tendens til søsyge, så vi må spise vores ingefær tabletter.
Karsten og børnene tager 3 ekspeditioner denne dag. Den første tager jeg med på, vi sejler ind til stranden, hvor der er en lille gåtur op ad bjerget til nogle huler, hvor der er hulemalerier af aboriginals.
Den næste ekspedition er de lidt mere modige og tager bl.a. ind i Refuge Bay, som tidligere hed Shark Bay – ikke uden grund da der tilsyneladende skulle være mange hammerhajer der. De møder dog ikke nogen, men børnene virker ikke så trygge ved lige den ekspedition.
Dagens clue er, at vi får besøg på båden af en vild papegøje. Den er helt hvid med gul kam. Den lander på den bagerste del af båden, hvor vores dingy er tøjlet. Den sidder lige så stille og viser sig frem, det virker som om, at den sagtens er klar over, at den er højdepunktet lige nu. Vi henter lidt brød til den, som vi serverer på vores specielle udendørs grill, som er designet til at kunne tænde og forblive tændt selv under svære vindforhold. Den bliver hos os cirka 10 minutter, mens vi alle bare sidder og betragter den. Det bliver også til et par billeder.
Natten bliver mindre god, da båden er påvirket af forholdsvis mange bølger, så jeg specielt når at få mange tanker om at drive afsted om natten, at ankeret slider sig løst osv. – hvilket det jo aldrig gør, men det er så én af mine bekymringer.
Om aftenen sidder Karsten og jeg kigger på stjerner ude på dækket. Det er hyggeligt. Australierne omkring os på de andre både hører folk music, danser på dækket og hygger sig gevaldigt. Ungerne er efterhånden vant til at falde i søvn til lyden af vand, som rammer skroget, så de falder hurtigt til ro.
Karsten og børnene tager 3 ekspeditioner denne dag. Den første tager jeg med på, vi sejler ind til stranden, hvor der er en lille gåtur op ad bjerget til nogle huler, hvor der er hulemalerier af aboriginals.
Den næste ekspedition er de lidt mere modige og tager bl.a. ind i Refuge Bay, som tidligere hed Shark Bay – ikke uden grund da der tilsyneladende skulle være mange hammerhajer der. De møder dog ikke nogen, men børnene virker ikke så trygge ved lige den ekspedition.
Dagens clue er, at vi får besøg på båden af en vild papegøje. Den er helt hvid med gul kam. Den lander på den bagerste del af båden, hvor vores dingy er tøjlet. Den sidder lige så stille og viser sig frem, det virker som om, at den sagtens er klar over, at den er højdepunktet lige nu. Vi henter lidt brød til den, som vi serverer på vores specielle udendørs grill, som er designet til at kunne tænde og forblive tændt selv under svære vindforhold. Den bliver hos os cirka 10 minutter, mens vi alle bare sidder og betragter den. Det bliver også til et par billeder.
Natten bliver mindre god, da båden er påvirket af forholdsvis mange bølger, så jeg specielt når at få mange tanker om at drive afsted om natten, at ankeret slider sig løst osv. – hvilket det jo aldrig gør, men det er så én af mine bekymringer.
Om aftenen sidder Karsten og jeg kigger på stjerner ude på dækket. Det er hyggeligt. Australierne omkring os på de andre både hører folk music, danser på dækket og hygger sig gevaldigt. Ungerne er efterhånden vant til at falde i søvn til lyden af vand, som rammer skroget, så de falder hurtigt til ro.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar