Så troede vi lige, at alt var godt – og så overrasker naturen os. Nyhederne kunne i går fortælle (fordi dem kan vi jo nu både se og forstå, da de er på engelsk), at der var en tyfon på vej mod Japan fra Stillehavet. Ifølge DMI løjer den dog af, så den er reduceret til en tropisk storm, når den når Tokyo søndag. Billederne her til aften på BBC News fra Okinawa ser ikke så rare ud, så det er godt, at vi ikke er der.
Af samme årsag fik vi lidt sen morgenmad i dag, men vi fandt et alternativ til vores Starbucks Coffee i Kyoto. Efter et solidt morgenmadsmåltid besluttede vi at kaste os ud i togtrafikken igen. Det kræver virkelig overblik og tålmodighed. Tog- og metronettet er enormt og ofte kun skitseret på japansk. Det er den store daglige prøvelse. I det hele taget er der så meget larm allevegne, at man meget hurtigt kan komme til at føle sig stresset. Ikke mærkeligt at mange af japanerne sidder og småsover i toget. Men man siger jo også, at de arbejder rigtig meget – så meget at de nogle gange dør af ”overworking” – vist ikke et fænomen vi kender til i Danmark. Rundt omkring i gaderne er højhusene plastret til med plasmaskærme, som konstant kører med reklamer, filmklip og lignende og gerne med rigtig høj lyd på – påvirkningen af alle sanser er konstant. Adskillige gange har vi passeret nogle spille-haller, hvor larmen er så voldsom, at man har meget svært ved at forstå, at de kan holde ud af sidde der. Men det gør de – i pæne lange rækker – og prøver vel af vinde millionen eller hvad de drømmer om.
Vi havde planer om at se den lille del af kejserens palads – eller rettere hans have, som er offentlig tilgængeligt, men desværre havde vi ramt den ene af de to ugentlige lukkedage. Herfra tog vi med toget til et område af byen, som hedder Shibuya – og som ifølge Lonely Planet guiden skal være en bydel, som er præget af ungdommen og mode. Det var en skønsom blanding af noget meget trendigt og minimalistisk, eksklusive forretninger (jeg har aldrig set så mange Louis Vuitton forretninger samlet i et land) og så et mindre område med subkulturer som punk (jeg troede det var dødt) og en tøjstil, man vist med rette kan kalde ”barbie doll”. Dette minder mig om, at jeg aldrig har set så mange unge kvinder går i højhælede sko – og hvad værre er, så er mindst halvdelen af Tokyos kvinder hjulbenede eller også er de bestemt ikke skabt til at gå i højhælede sko. Det er fuldstændig grotesk at se på – specielt fordi vi snakker ikke om en lille smule hæl, nej vi snakker hæl, som kan angives i 2-cifrede cm-mål. De unge mænd er næsten uden undtagelse delt i 2 kategorier: Enten er de cowboybukseklædte a la Michael Jackson med kæder på, t-shirt og slade frisure eller også er de ulastelig klædt i sort/mørkt jakkesæt og hvid skjorte. Som Mathias og Frikke sagde her til aften under middagen, som blev indtaget på 7. sal ved Shibuya station: Hvorfor er der så mange sorte og hvidklædte mennesker?
Vi har også besøgt Yoyogi-parken, som er kendt for særlig i løbet af week-enden at lægge græs til japanske unge, som klæder sig ud som diverse tegneserie-figurer – sikkert som en måde at skeje lidt ud på i dette meget korrekte land. Desværre var det kun fredag eftermiddag, så vi fik ikke nogle gode fotos. Måske tager vi tilbage i morgen...
Ellers har vi travet igennem Shibuya, som er et stort område. Her til aften tegnede vi ind for sjov skyld på kortet, hvor vi har været i Tokyo – ja så har vi faktisk ikke engang set én tiendedel endnu. På Shibuya station siger man, at der passerer 2 millioner mennesker igennem hver dag. Det er hektisk. Billedet i dag er fra et lyskryds lige udenfor Shibuya station, hvor man kan blive fuldstændig paralyseret over, hvor mange mennesker, der krydser hver gang, den lyser grønt. Faktisk var vi flere turister, som bare stod her og fotograferede og grinede over, hvor hysterisk mange mennesker, der krydser vejen hver gang. En anden sjov detalje er, at man må krydse på tværs, så det bliver rigtig sjovt.
Dagens eneste kulturelle indlæg var besøg i Meiji Jingu Shrine, som er et Shiento tempel. Det ligger ganske smukt i en skov. Som altid er der dejligt og fredfyldt i templerne. Vi brugte lidt tid på at læse de træplader, som man kan købe og skrive sin bøn på. Der var mange både japanske men også udenlandske bønner – det giver altid lidt tid til eftertanke. Dagens mindre behagelige oplevelse var, at Mathias var ved at løbe lige ud foran en bil i dag, hvilket gjorde, at især hans forældre blev lidt mere stille resten af eftermiddagen. Herefter er det aftalen, at man altid holder i hånd, når vi krydser en vej. Det driller især, at man har venstrekørsel her i Tokyo, så det kræver en ekstra opmærksomhed også hos de voksne.
Af samme årsag fik vi lidt sen morgenmad i dag, men vi fandt et alternativ til vores Starbucks Coffee i Kyoto. Efter et solidt morgenmadsmåltid besluttede vi at kaste os ud i togtrafikken igen. Det kræver virkelig overblik og tålmodighed. Tog- og metronettet er enormt og ofte kun skitseret på japansk. Det er den store daglige prøvelse. I det hele taget er der så meget larm allevegne, at man meget hurtigt kan komme til at føle sig stresset. Ikke mærkeligt at mange af japanerne sidder og småsover i toget. Men man siger jo også, at de arbejder rigtig meget – så meget at de nogle gange dør af ”overworking” – vist ikke et fænomen vi kender til i Danmark. Rundt omkring i gaderne er højhusene plastret til med plasmaskærme, som konstant kører med reklamer, filmklip og lignende og gerne med rigtig høj lyd på – påvirkningen af alle sanser er konstant. Adskillige gange har vi passeret nogle spille-haller, hvor larmen er så voldsom, at man har meget svært ved at forstå, at de kan holde ud af sidde der. Men det gør de – i pæne lange rækker – og prøver vel af vinde millionen eller hvad de drømmer om.
Vi havde planer om at se den lille del af kejserens palads – eller rettere hans have, som er offentlig tilgængeligt, men desværre havde vi ramt den ene af de to ugentlige lukkedage. Herfra tog vi med toget til et område af byen, som hedder Shibuya – og som ifølge Lonely Planet guiden skal være en bydel, som er præget af ungdommen og mode. Det var en skønsom blanding af noget meget trendigt og minimalistisk, eksklusive forretninger (jeg har aldrig set så mange Louis Vuitton forretninger samlet i et land) og så et mindre område med subkulturer som punk (jeg troede det var dødt) og en tøjstil, man vist med rette kan kalde ”barbie doll”. Dette minder mig om, at jeg aldrig har set så mange unge kvinder går i højhælede sko – og hvad værre er, så er mindst halvdelen af Tokyos kvinder hjulbenede eller også er de bestemt ikke skabt til at gå i højhælede sko. Det er fuldstændig grotesk at se på – specielt fordi vi snakker ikke om en lille smule hæl, nej vi snakker hæl, som kan angives i 2-cifrede cm-mål. De unge mænd er næsten uden undtagelse delt i 2 kategorier: Enten er de cowboybukseklædte a la Michael Jackson med kæder på, t-shirt og slade frisure eller også er de ulastelig klædt i sort/mørkt jakkesæt og hvid skjorte. Som Mathias og Frikke sagde her til aften under middagen, som blev indtaget på 7. sal ved Shibuya station: Hvorfor er der så mange sorte og hvidklædte mennesker?
Vi har også besøgt Yoyogi-parken, som er kendt for særlig i løbet af week-enden at lægge græs til japanske unge, som klæder sig ud som diverse tegneserie-figurer – sikkert som en måde at skeje lidt ud på i dette meget korrekte land. Desværre var det kun fredag eftermiddag, så vi fik ikke nogle gode fotos. Måske tager vi tilbage i morgen...
Ellers har vi travet igennem Shibuya, som er et stort område. Her til aften tegnede vi ind for sjov skyld på kortet, hvor vi har været i Tokyo – ja så har vi faktisk ikke engang set én tiendedel endnu. På Shibuya station siger man, at der passerer 2 millioner mennesker igennem hver dag. Det er hektisk. Billedet i dag er fra et lyskryds lige udenfor Shibuya station, hvor man kan blive fuldstændig paralyseret over, hvor mange mennesker, der krydser hver gang, den lyser grønt. Faktisk var vi flere turister, som bare stod her og fotograferede og grinede over, hvor hysterisk mange mennesker, der krydser vejen hver gang. En anden sjov detalje er, at man må krydse på tværs, så det bliver rigtig sjovt.
Dagens eneste kulturelle indlæg var besøg i Meiji Jingu Shrine, som er et Shiento tempel. Det ligger ganske smukt i en skov. Som altid er der dejligt og fredfyldt i templerne. Vi brugte lidt tid på at læse de træplader, som man kan købe og skrive sin bøn på. Der var mange både japanske men også udenlandske bønner – det giver altid lidt tid til eftertanke. Dagens mindre behagelige oplevelse var, at Mathias var ved at løbe lige ud foran en bil i dag, hvilket gjorde, at især hans forældre blev lidt mere stille resten af eftermiddagen. Herefter er det aftalen, at man altid holder i hånd, når vi krydser en vej. Det driller især, at man har venstrekørsel her i Tokyo, så det kræver en ekstra opmærksomhed også hos de voksne.
1 kommentar:
Hej alle 4.
Det er dejligt at høre fra Jer og ud fra Jeres rejsebeskrivelse, så hygger I Jer med mange kulturelle indslag.
Pakken er endnu ikke kommet, og vi skal naturligvis nok hente den. Ellers alt vel. Mikael har lige været i Odense til Metallica koncert fredag den 14/7, sammen med 49.999 andre fans - og er kommet hjem lørdag uden særlig meget stemme og uden at have sovet. Ganske festlig, så han crasher på jeres sofa lige nu. I morgen skal vi til Bonbonland sammen med Lars og Jana, og drengene glæder sig til bla. hundeprutten.
Pas på hinanden
KH
Andreas, Daniel, Mik & Camilla
Send en kommentar