Kl. 08.00 skal vi melde ind til Whitsunday Rent A Yacht, om hvad dagens mål er – vi har måtte tage en mere kedelige beslutning om at forblive på Sawmill Beach ved Cid Harbour, fordi vejrmeldingerne er uændrede – dvs. fortsat 25-30 knob (cirka 50 km/t). De få destinationer, som vi har kigget på, kræver med sydøstlige vinde, at man er god til at lægge anker – og det synes Bryan jo vi er, men vi tør ikke tage chancen. Tænk hvis man driver væk om natten....
Ungerne bliver også lidt skuffede, men vi forklarer dem, at det er bedre at tage en fornuftig beslutning end én ufornuftig. Det forstår de jo godt.
Efter morgenmaden tager Karsten og børnene på deres første ekspedition – i dingyen. De finder en lille strand på den anden side af øen kaldet Gulong Inlet. Der møder de nogle, som har slået telt op og som rejser i havkajakker. Frederikke og Mathias elsker deres ekspeditioner, som de kalder dem – der er jo ikke så mange højdepunkter disse dage. Men det er nu også rart af slappe lidt af – jeg har fået læst lidt om hjerneforskning (Ann-Elisabeth Knudsen), selv om det nok ville være nemmere at koncentrere sig om Alt for Damerne herude. Selv om livet går meget stille, så sker der jo alligevel noget, man lige må holde øje med – især børnene kræver lidt. Game-boy’en er løbet tør for strøm, og vi har ikke mulighed for at lade dem op igen, da båden kører på 12 volt strøm. Heldigvis har Frederikke en god bog med, som hun gerne læser i. Mathias kræver lidt mere og keder sig hurtigere. Som Karsten sagde her til formiddag: ”Det er lidt af en udfordring for familien” – vi har ikke medbragt kort, spil eller lignende, så tiden kan godt føles lang. Karsten er dog ved at læse ”Pirates of Carribean” for børnene, men ellers holder vi udkig efter havskildpadderne, som er temmelig sky – vi når kun at se deres snuder, når de er oppe for at få luft – og så er det kun det bagerste vi ser, når de dykker ned igen.
Varmt vand havde vi pludselig ikke mere af, hvilket vi ikke helt forstod. Manualen til båden havde naturligvis svaret – eftersom vi ikke har sejlet, så charger hverken varmtvandsbeholderen, fryseren eller køleskabet. Ikke så godt – så vi måtte lade motoren køre i tomgang i 3 timer for at få det hele op igen.
Det andet højdepunkt på dagen er – måltiderne. Hvad vi end måtte have tabt i Kina og Japan, det tager vi helt sikkert på her. Båd firmaet har så rigeligt sørget for chips og slik – hvilket vi også selv havde provianteret, det kunne vi godt selv sørge for!
Grillen tændes igen her til aften – denne gang tror jeg ikke, at Karsten hælder olie på. Menuen består af store grillstegte rejer vendt i olie og hvidløg serveret med nudler og grillstegte zuccinier. Børnene får kyllingspyd og chicken nuggets – så de er glade. Der var dog en lille hage ved det hele. Lige som hele middagen stod klar på bordet, lød der et skrig fra badeværelset fra Mathias. Ja, vi har vel også haft små 3 uger nu uden skader, så tiden var ved at være inde. Karsten og jeg løber derned og spørger, hvad der er sket. Han græder, det gør rigtig ondt siger han. Han har slået sig på dørhåndtaget til badeværelset. Jeg besigtiger skaderne og kan ikke umiddelbart se noget – andet end at hans boxershorts har nu et pænt hul i. Da han går ned for at skifte dem, opdager han, at han bløder – Karsten og jeg besigtiger igen skaden – denne gang er det mere synligt. Mathias har lavet hul i sig selv igen – og det bløder. Så nu ved vi, at det kan godt lade sig gøre at lade hul i sin balle (1 cm lang og 1 mm dyb flænge) ved at – I må ikke spørge os, men tilsyneladende har han ”hængt” på dørhåndtaget og dermed beskadiget sin balle plus boxershorts. Da skaden var renset og lappet sammen med ”butterflies” (for jer som ikke har små drenge som ofte kommer til skade, er det små sterile strips som på guddommeligvis holder flængen sammen uden syning), kunne vi heldigvis ikke lade være med at grine alle 4 – og aftensmaden var selvfølgelig blevet kold i mellemtiden, men det går nok.
Vejrmeldingerne her til 16.00 kunne fortælle, at vinden skulle stilne lidt ned i morgen eftermiddag til cirka 20-25 knob, så vi regner med at tage herfra i morgen formiddag. Vi tager til Nara Inlet, som skulle være et fantastisk smukt sted – desværre kan vi ikke snorkle der, da der er spottet hajer, de såkaldte hammerhajer som ikke er på så god fod med mennesker. Så vi nøjes med at overnatte der – i båden.
Først torsdag, hvor vi skal aflevere båden kl. 12.00, ser det ud til at vejret bliver bedre. Det er ærgerligt, da Karsten virkelig har forsøgt at arrangere 5 gode dage på havet. Eftermiddagene er hyggeligst, der er vandet mere roligt, solen skinner og vi kan være ude på dækket.
Ungerne bliver også lidt skuffede, men vi forklarer dem, at det er bedre at tage en fornuftig beslutning end én ufornuftig. Det forstår de jo godt.
Efter morgenmaden tager Karsten og børnene på deres første ekspedition – i dingyen. De finder en lille strand på den anden side af øen kaldet Gulong Inlet. Der møder de nogle, som har slået telt op og som rejser i havkajakker. Frederikke og Mathias elsker deres ekspeditioner, som de kalder dem – der er jo ikke så mange højdepunkter disse dage. Men det er nu også rart af slappe lidt af – jeg har fået læst lidt om hjerneforskning (Ann-Elisabeth Knudsen), selv om det nok ville være nemmere at koncentrere sig om Alt for Damerne herude. Selv om livet går meget stille, så sker der jo alligevel noget, man lige må holde øje med – især børnene kræver lidt. Game-boy’en er løbet tør for strøm, og vi har ikke mulighed for at lade dem op igen, da båden kører på 12 volt strøm. Heldigvis har Frederikke en god bog med, som hun gerne læser i. Mathias kræver lidt mere og keder sig hurtigere. Som Karsten sagde her til formiddag: ”Det er lidt af en udfordring for familien” – vi har ikke medbragt kort, spil eller lignende, så tiden kan godt føles lang. Karsten er dog ved at læse ”Pirates of Carribean” for børnene, men ellers holder vi udkig efter havskildpadderne, som er temmelig sky – vi når kun at se deres snuder, når de er oppe for at få luft – og så er det kun det bagerste vi ser, når de dykker ned igen.
Varmt vand havde vi pludselig ikke mere af, hvilket vi ikke helt forstod. Manualen til båden havde naturligvis svaret – eftersom vi ikke har sejlet, så charger hverken varmtvandsbeholderen, fryseren eller køleskabet. Ikke så godt – så vi måtte lade motoren køre i tomgang i 3 timer for at få det hele op igen.
Det andet højdepunkt på dagen er – måltiderne. Hvad vi end måtte have tabt i Kina og Japan, det tager vi helt sikkert på her. Båd firmaet har så rigeligt sørget for chips og slik – hvilket vi også selv havde provianteret, det kunne vi godt selv sørge for!
Grillen tændes igen her til aften – denne gang tror jeg ikke, at Karsten hælder olie på. Menuen består af store grillstegte rejer vendt i olie og hvidløg serveret med nudler og grillstegte zuccinier. Børnene får kyllingspyd og chicken nuggets – så de er glade. Der var dog en lille hage ved det hele. Lige som hele middagen stod klar på bordet, lød der et skrig fra badeværelset fra Mathias. Ja, vi har vel også haft små 3 uger nu uden skader, så tiden var ved at være inde. Karsten og jeg løber derned og spørger, hvad der er sket. Han græder, det gør rigtig ondt siger han. Han har slået sig på dørhåndtaget til badeværelset. Jeg besigtiger skaderne og kan ikke umiddelbart se noget – andet end at hans boxershorts har nu et pænt hul i. Da han går ned for at skifte dem, opdager han, at han bløder – Karsten og jeg besigtiger igen skaden – denne gang er det mere synligt. Mathias har lavet hul i sig selv igen – og det bløder. Så nu ved vi, at det kan godt lade sig gøre at lade hul i sin balle (1 cm lang og 1 mm dyb flænge) ved at – I må ikke spørge os, men tilsyneladende har han ”hængt” på dørhåndtaget og dermed beskadiget sin balle plus boxershorts. Da skaden var renset og lappet sammen med ”butterflies” (for jer som ikke har små drenge som ofte kommer til skade, er det små sterile strips som på guddommeligvis holder flængen sammen uden syning), kunne vi heldigvis ikke lade være med at grine alle 4 – og aftensmaden var selvfølgelig blevet kold i mellemtiden, men det går nok.
Vejrmeldingerne her til 16.00 kunne fortælle, at vinden skulle stilne lidt ned i morgen eftermiddag til cirka 20-25 knob, så vi regner med at tage herfra i morgen formiddag. Vi tager til Nara Inlet, som skulle være et fantastisk smukt sted – desværre kan vi ikke snorkle der, da der er spottet hajer, de såkaldte hammerhajer som ikke er på så god fod med mennesker. Så vi nøjes med at overnatte der – i båden.
Først torsdag, hvor vi skal aflevere båden kl. 12.00, ser det ud til at vejret bliver bedre. Det er ærgerligt, da Karsten virkelig har forsøgt at arrangere 5 gode dage på havet. Eftermiddagene er hyggeligst, der er vandet mere roligt, solen skinner og vi kan være ude på dækket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar