Jeg vågner tidligt og når at se solopgang på dækket. De andre sover stadig, så der er stille og roligt. Der er meget trafik i Happy Bay, da et af resorterne Hamilton Island ligger tæt ved, og der kan man både ankomme til i båd og per fly. Det er lidt underligt, når man nu har været vant til stilheden og naturen.
Vi spiser dejlig morgenmad, masser af australsk yoghurt (den er fantastisk) og frugt. Vi sidder ved bordet og nyder maden, da jeg pludselig får øje på en sort finne ude i vandet. Vi farer alle ud for at kigge nærmere på det. Det viser sig at være en hval, hvilket er fuldstændig fantastisk, fordi vi netop havde sagt til hinanden, at nu havde vi set havskildpadder, kænguruer (på resortet i Happy Bay var der mange), en vild papegøje – så nu manglede vi blot en hval. Kan man bede om mere? Den svømmer lidt rundt og viser os sin hale og sprøjter lidt vand. Den er desværre for langt væk til, at vi kan se den hele, men det er godt nok. Mathias bliver først lidt bange, fordi han tror, at det er en haj, men da vi forsikrer ham om, at det er en hval, falder han til ro igen. Da vi spørger inde hos bådfirmaet siger de, at forrige år havde hvalerne breedet lige ved indsejlingen til Shute Harbour, så de havde set rigtig meget til dem.
Kl. 10.00 sejler vi til Shute Harbour. Det er en kort tur på 5 sømil. Firmaet ønsker selv at sejle båden ind til havnen, hvilket vi er glade for, da det er en stor båd af navigere rundt med. Det er sjovt at se, hvor dygtige sømænd de er. Vi har aftalt, at når vi kommer ind til havnen, så kommer de i en dingy. Han sikrer sig, at alt er klart, Karsten har sat rebene fast til fortøjring, og så overtager han ellers roret. Da han har lagt båden ind til broen lige så stille og roligt, som var det en leg, roser jeg ham og siger ”nice work” – hvorpå han smiler venligt og siger, at han har haft nogle år at øve sig i. Det er lige før, at man kan blive helt misundelig over det – men så igen, som jeg har fortalt Karsten adskillige gange de sidste dage – jeg er en storbypige.
Vi møder Bryant igen i havnen og fortæller ham om vores oplevelser de sidste 5 dage. Han er glad og virker interesseret i at høre om, hvad vi har oplevet. Det er interessant ved Australien – her kan man godt arbejde, når man har passeret 45 år – alle medarbejderne i Whitsundat Rent A Yacht er modne medarbejdere – her er vi helt skævt på den i Danmark. I Japan lagde vi også mærke til, at der stod nydelige ældre mænd i lufthavnen – her er man stadig arbejdskraft selv om man ikke længere hører blandt de yngste. Hvor gik det galt i Danmark?
Vi har lejet bil hos Avis, vi skal køre til Cairns. Det går smertefrit, vi kører fra Airlie Beach kl. 13.00 og lander i Townsville kl. 17.30. Turen er sjov på mange måder, fordi vi kører igennem små landbrugsbyer, hvor den primære indtægt er sukkerørsplantager og produktion af frugt/grøntsager. Overalt kører små toge med de nyhøstede sukkerrør, som skal videre til sukkermøllen. Dette så vi også på Fiji, da vi rejste der for 4 år siden.
Vi stopper i en lillebitte by for at låne et toilet. Vi køber is i en lille biks, som sælger lidt af hvert – som man nu gør i en lillebitte by. Ved siden af forretningen står der et sjovt skilt – et norsk flag med en besked som lyder: ”God jul og godt nytår fra en norsk mand, som gerne vil snakke lidt med jer”. Ekspedienten i butikken fortæller, at han har boet i Australien de sidste 50 år. Ungerne synes, at vi skal tage hen og besøge ham. Vi er helt sikre på, at han sikkert har mange spændende historier at fortælle, men vi vælger at køre videre mod dagens mål – Townsville.
I Townsville er det stik mod al forventning svært at få fat i et hotelværelse. Vi har ikke bestilt noget i forvejen, så vi må køre lidt rundt for at finde et. Det lykkedes til sidst – vi fik simpelt hen det sidste. Ikke just et spændende et – men vi stiller vækkeuret til kl.06.00 og kører videre kl. 06.30, da vi har 4-5 timers køretur foran os til Cairns.
Townsville er en sjov blanding af lidt provinsby og så lidt hill-billie stemning. Her er som sædvanlig mange backpackers – og så har vi mødt de første aboriginals.
Vi skal tidligt op i morgen, så jeg må hellere slutte her. Men vi snakkes ved igen i morgen...
Vi spiser dejlig morgenmad, masser af australsk yoghurt (den er fantastisk) og frugt. Vi sidder ved bordet og nyder maden, da jeg pludselig får øje på en sort finne ude i vandet. Vi farer alle ud for at kigge nærmere på det. Det viser sig at være en hval, hvilket er fuldstændig fantastisk, fordi vi netop havde sagt til hinanden, at nu havde vi set havskildpadder, kænguruer (på resortet i Happy Bay var der mange), en vild papegøje – så nu manglede vi blot en hval. Kan man bede om mere? Den svømmer lidt rundt og viser os sin hale og sprøjter lidt vand. Den er desværre for langt væk til, at vi kan se den hele, men det er godt nok. Mathias bliver først lidt bange, fordi han tror, at det er en haj, men da vi forsikrer ham om, at det er en hval, falder han til ro igen. Da vi spørger inde hos bådfirmaet siger de, at forrige år havde hvalerne breedet lige ved indsejlingen til Shute Harbour, så de havde set rigtig meget til dem.
Kl. 10.00 sejler vi til Shute Harbour. Det er en kort tur på 5 sømil. Firmaet ønsker selv at sejle båden ind til havnen, hvilket vi er glade for, da det er en stor båd af navigere rundt med. Det er sjovt at se, hvor dygtige sømænd de er. Vi har aftalt, at når vi kommer ind til havnen, så kommer de i en dingy. Han sikrer sig, at alt er klart, Karsten har sat rebene fast til fortøjring, og så overtager han ellers roret. Da han har lagt båden ind til broen lige så stille og roligt, som var det en leg, roser jeg ham og siger ”nice work” – hvorpå han smiler venligt og siger, at han har haft nogle år at øve sig i. Det er lige før, at man kan blive helt misundelig over det – men så igen, som jeg har fortalt Karsten adskillige gange de sidste dage – jeg er en storbypige.
Vi møder Bryant igen i havnen og fortæller ham om vores oplevelser de sidste 5 dage. Han er glad og virker interesseret i at høre om, hvad vi har oplevet. Det er interessant ved Australien – her kan man godt arbejde, når man har passeret 45 år – alle medarbejderne i Whitsundat Rent A Yacht er modne medarbejdere – her er vi helt skævt på den i Danmark. I Japan lagde vi også mærke til, at der stod nydelige ældre mænd i lufthavnen – her er man stadig arbejdskraft selv om man ikke længere hører blandt de yngste. Hvor gik det galt i Danmark?
Vi har lejet bil hos Avis, vi skal køre til Cairns. Det går smertefrit, vi kører fra Airlie Beach kl. 13.00 og lander i Townsville kl. 17.30. Turen er sjov på mange måder, fordi vi kører igennem små landbrugsbyer, hvor den primære indtægt er sukkerørsplantager og produktion af frugt/grøntsager. Overalt kører små toge med de nyhøstede sukkerrør, som skal videre til sukkermøllen. Dette så vi også på Fiji, da vi rejste der for 4 år siden.
Vi stopper i en lillebitte by for at låne et toilet. Vi køber is i en lille biks, som sælger lidt af hvert – som man nu gør i en lillebitte by. Ved siden af forretningen står der et sjovt skilt – et norsk flag med en besked som lyder: ”God jul og godt nytår fra en norsk mand, som gerne vil snakke lidt med jer”. Ekspedienten i butikken fortæller, at han har boet i Australien de sidste 50 år. Ungerne synes, at vi skal tage hen og besøge ham. Vi er helt sikre på, at han sikkert har mange spændende historier at fortælle, men vi vælger at køre videre mod dagens mål – Townsville.
I Townsville er det stik mod al forventning svært at få fat i et hotelværelse. Vi har ikke bestilt noget i forvejen, så vi må køre lidt rundt for at finde et. Det lykkedes til sidst – vi fik simpelt hen det sidste. Ikke just et spændende et – men vi stiller vækkeuret til kl.06.00 og kører videre kl. 06.30, da vi har 4-5 timers køretur foran os til Cairns.
Townsville er en sjov blanding af lidt provinsby og så lidt hill-billie stemning. Her er som sædvanlig mange backpackers – og så har vi mødt de første aboriginals.
Vi skal tidligt op i morgen, så jeg må hellere slutte her. Men vi snakkes ved igen i morgen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar