13. dag – Tokyo lørdag den 14. juli 2007

I morgen tager vi til Tokyo – og hvordan kommer vi så til Tokyo? Af en eller anden mærkværdig grund har ungerne fået en slet vane med at sige sådan her. Lige så slet vane – eller måske snarere lidt mærkværdig vane – har vi fået her i familien, når vi efter et toiletbesøg er begyndt at tildele dem point for renhed og indretning. Ideen opstod i Bejing, hvor man skulle være særdeles heldig for at finde et toilet, som ligner det, som vi kender fra Danmark – eller rettere – et western toilet. I Kina – og også mange steder i Japan – har man et ”hul” i jorden med 2 skridsikre ”plader” på hver side – de mere eksklusive er udformet i hvidt porcelæn. Men i kejserens sommer palads i Beijing havde et af de offentlige toiletter fået tildelt stjerner – faktisk var det et ”3-rated toilet” ifølge skiltet. Det kunne resten af familien dog ikke bekræfte efter et hurtigt besøg. Men faktisk er det sådan, at det er blevet en del af vores ritualer her på ferien – at tildele toiletterne stjerner og skalaen går fra 0-10. I Japan behøver vi nok ikke at sige, at vi oftest bevæger os på den øverste del af skalaen – både hvad angår hygiejne og tjekket indretning.

Tjekket indretning var også det ord – eller måske snarere state-of-the-art da vi i dag fik kigget lidt nærmere på Shinjuku, et område som ifølge den troværdige kilde Lonely Planet guiden, skulle være særdeles repræsentativt for det moderne liv i Tokyo. Vi fik pga. regnen (det har regnet – og jeg mener – regnet hele dagen massivt, så vi har svømmet rundt i vores sko hele dagen) trang til at gå indendøre, så vi gik ind i det meget smukke stormagasin Takashimaya. Det er en fornøjelse – ud over 5 skønne etager med alt, hvad et kvindehjerte kan begære – så er der 2 hele etager med de dejligste restauranter – og indrettet efter den reneste minimalistiske stil – det er simpelt hen state-of-the-art. Magasin er pludselig blevet til Daells Varehus ved siden af... De kan noget de japanere, ja eller også er det, at de forlanger noget, når de endelig har fri. Der er i hvert fald et skønsomt udvalg af alt, skal man købe papir, ja så findes det i hundredvis af udgaver også videre. Og lad mig så afsløre her at jeg lod mig friste til at købe sko i Tokyo (jeg siger dog ikke hvor mange, det kunne blive brugt imod mig på et senere tidspunkt) – på udsalg – men sikke nogle skønne sko.

Tokyo er en overflod af luksus og forbrug – ja selv Shiento munken, vi så i morges i metroen bar sin beskedne kimono, træ sandalerne som vi kender men i hånden havde han selvfølgelig en lille diskret pose fra Louis Vuitton. Karsten mente, at nu må det være slut med økonomiske bidrag til templerne, hvis ressourcerne bruges på den slags pjat.

Karaokee er også hot i Tokyo. Overalt ser man både 4 og 5 etager med karaokee restauranter. Det er endnu ikke lykkedes mig at overtale familien til en tur herind, så jeg må vente, til vi kommer hjem igen til vores eget sing-along.

Gastronomien er også fantastisk her. Overalt er der restauranter – i forbindelse med tog- og metrostationer, i stormagasinerne, på gader og stræder og i højderne, de ligger simpelt hen i lag i højhusene. Kvaliteten er i top – man bliver ikke skuffet. I Tokyo kan alt lade sig gøre, desværre har vi ikke forsøgt os med sushi igen, vi blev lidt forskrækkede over det sidste besøg.

I morgen bliver nok en anderledes dag, vi regner med, at stormen når Tokyo omkring aftenstid. Alligevel har vi sørget for at have lidt mad og drikkevarer på værelset. Vi håber dog, at vi får mulighed for at komme lidt ud. Ellers er der en indendørs swimming-pool, som nok skal prøves af Frederikke og Mathias.
Akio, Conny og børnene skulle efter planen komme til Tokyo i morgen tidlig. Herfra skal vi lige koordinere Disney besøget på mandag. Vi håber, at stormen har lagt sig, så vi kan få en hyggelig dag sammen.

Her er der mulighed for at se et kort over Tokyos metronet. Jeg ved ikke hvorfor, men børnene spørger tit om de må få spagetthi. http://www.mkc-properties.com/images/livinginjapan/tokyometromapbig.jpg