lørdag den 28. april 2007

Tivoli


Smuk lørdag i april og hvad skal vi så finde på. Slå græsplænen, male havelågen eller tage i Tivoli. Med udsigt til hårdt fysisk arbejde faldt valget hurtigt på Tivoli. Frederikke og Mathias fik hver en kammerat med og så afsted i det fine vejr. Vi var der 7 timer og der blev fløjet med "Himmelskibet" og "Nautilus" og kørt med radiobiler og "Dæmonen". De hyggede sig gevaldigt;-)

fredag den 27. april 2007


Lidt af Frederikkes legeplads.



Hjemme igen efter en lille swiptur til Tenerife, hvor Frederikke var den første i poolen og den sidste til at forlade den igen. Det er der jo intet nyt i - vand er og bliver hendes element.
Hun havde en rigtig dejlig tur og havde til held lavet sine lektier hjemmefra. Dernede mødte hun en af mine kollegaers søn "CG" som godt nok var et år ældre, men de blev pot og pande med det samme og der blev dykket efter 5 og 10 cent mønter på 2,20 m. og leget fange i poolen. De 2 rødder har selvfølgelig lavet planer for næste tur ;-)

fredag den 20. april 2007

Min smukke hustru og vores dejlige børn

Posted by Picasa

Første Indlæg


Det første indlæg er vel altid lidt af et eksperiment. Men i fremtiden vil denne blog handle om vores rejser. Vi er en familie på fire (børn 8 og 10) og vil i 8 uger rejse jorden rundt.

Vores destinationer bliver Beijing, Japan, Australien, Tonga, Samoa, San Fransisco. Men mere om det når vi nærmer os afrejsedatoen.

I dag var jeg i kontakt med den Kineske Ambasade i Hellerup. Først telefonisk, hvor jeg fik at vide at det bare var at møde op - intet andet. Klog af tidligere erfaringer tog jeg pas, vaccinationsattestter, pasbilleder og et hav af penge med. Det var i mit tilfælde ikke nok. De ville gerne beholde mit pas i 4 dage, men næ nej - det går jo ikke. Jeg skal rent faktisk bruge passet imorgen tidlig lørdag, da jeg skal flyve til Palma De Mallorca og retur. Søndag har jeg så min datter med på jumpseat, så vi kan få et par dage på Tenerife. Hun glæder sig. Jeg tror det er fordi hun ved at der er vandfald i poolen;-)