Kl. 06.00 ringer vækkeuret – øv har man måske ikke ferie? Vi skal hurtigt afsted, bilen er klar kl. 06.30 og vi skal køre mod Cairns. Vi fanger en bager på vejen, så vi kan komme hurtigst muligt til Cairns. Bilen, som vi har lejet, skal afleveres kl. 13.00.
345 km fra Townsville til Cairns – det lyder jo ikke af så meget, men vi kører på Bruce Highway 1, hvor man kun kan køre cirka 90 km/timen, så det tager sin tid. Og så skal det jo også være til at holde ud for børnene, så Mathias sørger for, at vi får nogle regelmæssige toiletbesøg, så vi får strakt benene – og så følger der jo som regel en lille ”treat” med, når man nu låner toilettet af de små ”general stores”, der ligger langs vejen. Hele turen støder vi på oceaner af sukkerrørsplantager og nærmere mod Cairns skifter det til bananplantager. Vi tager en kort afstikker til Mission Beach, som alt og alle snakker om. Vejret er desværre ikke det bedste, så Mission Beach viser sig nok ikke fra sin bedste side – det er overskyet. Men Australien har ikke andet end skønne strande, så efterhånden skal der nok noget til, før man bliver imponeret. Vi oplever dog vores første – og forhåbentlig det sidste – møde med en slange, som ligger midt på vejen. Vi stopper ikke for at kigge nærmere på den. Kort efter Lucinda kommer vi ind i ”Croc territory”, dvs. der begynder at være advarselsskilte ved hver creek, om at der er krokodiller i floden. I avisen i går stod der, at man ved en nylig optælling havde fundet små 300 krokodiller fra Gladstone til Cairns. Det er så det sidste australske dyr, vi mangler at se – men det bliver forhåbentlig kun i Zoo.
Kl. 12.55 kører vi ind til Avis, så det må siges at være timet. Så er vi billøse – det er lidt underligt, det giver nu en anden frihed at have bil, men Cairns virker til at være en overskuelig by, hvor man bestemt ikke behøver bil. Herfra går det i taxa til McLeods Street, hvor vi har booket et familieværelse på et YHA – Youth Hotels Australia. Man skal jo også være økonomisk, når man skal bruge 56 overnatninger. Taxa chaufføren kommenterer, da vi siger, hvor vi skal hen: ”Oh but that is a packbacker place?” og ser lidt forundret ud. Børnene kender godt det ord – backpacker – og ikke altid for det gode. Turen er ikke lang, da Avis og YHA Cairns ligger tæt ved hinanden. Belært af erfaringen fra i går beder vi om at se værelset, før vi ordner papirerne. Det viser sig, at Lonely Planet guidens anbefaling måske er lidt utroværdig, da værelset er 2 køjesenge (i plastik) og toilettet og bruserne er man fælles om – dog opdelt efter mænd og kvinder. Karsten og jeg kigger på hinanden og beslutter, at det er vi blevet for gamle og komfortable til, så vi lukker bagagen inde på værelset og begiver os ud i byen for at finde et nyt sted at sove. Receptionisten tager det pænt, men fortæller os, at det måske bliver svært af finde et nyt sted, da det er højsæson i Cairns. Det koster os 2 overnatninger af aflyse, men vi trænger til et rart sted. Vi når til 2 hoteller, som begge er fuldt optaget, men det sidste anbefaler et 3. og ringer til dem – vi er heldige. På denne måde er vi endt på Mantra Trilogy Cairns – endnu en hotel lejlighed med vaskemaskine/tørretumbler – yes! Desværre er der ikke internet, så vi må ud på en internet café i morgen og få updatet de sidste mange dage, som vi mangler.
Jeg er nede og ligge – med den værste hovedpine, jeg nogensinde har oplevet. Karsten og børnene går ud og inspicerer byen. Vi får pakket ud, hentet lidt mad og ser lidt fjernsyn. Det har vi ikke gjort i 4 uger. Det føles helt rart at have en lejlighed med alle de faciliteter, som man har hjemme inklusiv køkken, så man selv kan lave lidt mad. Man bliver hurtig træt af alle de restaurant besøg.
Cairns promenade ”The Esplanade” er 3 km lang med en kunstig lagune, hvor børnene kan bade. Det er varmt – 26 grader – så det nyder vi alle. Det betyder også, at jeg har planer om at genoptage mine løbeture. Jeg har ikke ondt i mit ben længere, så det må forsøges. Vi glæder os til at have en fast base her i 6 dage. Vi har planer om at kigge lidt nærmere på regnskoven og et kulturelt center for aboriginals. Men kender jeg familien ret, så når vi nok også lidt mere.
345 km fra Townsville til Cairns – det lyder jo ikke af så meget, men vi kører på Bruce Highway 1, hvor man kun kan køre cirka 90 km/timen, så det tager sin tid. Og så skal det jo også være til at holde ud for børnene, så Mathias sørger for, at vi får nogle regelmæssige toiletbesøg, så vi får strakt benene – og så følger der jo som regel en lille ”treat” med, når man nu låner toilettet af de små ”general stores”, der ligger langs vejen. Hele turen støder vi på oceaner af sukkerrørsplantager og nærmere mod Cairns skifter det til bananplantager. Vi tager en kort afstikker til Mission Beach, som alt og alle snakker om. Vejret er desværre ikke det bedste, så Mission Beach viser sig nok ikke fra sin bedste side – det er overskyet. Men Australien har ikke andet end skønne strande, så efterhånden skal der nok noget til, før man bliver imponeret. Vi oplever dog vores første – og forhåbentlig det sidste – møde med en slange, som ligger midt på vejen. Vi stopper ikke for at kigge nærmere på den. Kort efter Lucinda kommer vi ind i ”Croc territory”, dvs. der begynder at være advarselsskilte ved hver creek, om at der er krokodiller i floden. I avisen i går stod der, at man ved en nylig optælling havde fundet små 300 krokodiller fra Gladstone til Cairns. Det er så det sidste australske dyr, vi mangler at se – men det bliver forhåbentlig kun i Zoo.
Kl. 12.55 kører vi ind til Avis, så det må siges at være timet. Så er vi billøse – det er lidt underligt, det giver nu en anden frihed at have bil, men Cairns virker til at være en overskuelig by, hvor man bestemt ikke behøver bil. Herfra går det i taxa til McLeods Street, hvor vi har booket et familieværelse på et YHA – Youth Hotels Australia. Man skal jo også være økonomisk, når man skal bruge 56 overnatninger. Taxa chaufføren kommenterer, da vi siger, hvor vi skal hen: ”Oh but that is a packbacker place?” og ser lidt forundret ud. Børnene kender godt det ord – backpacker – og ikke altid for det gode. Turen er ikke lang, da Avis og YHA Cairns ligger tæt ved hinanden. Belært af erfaringen fra i går beder vi om at se værelset, før vi ordner papirerne. Det viser sig, at Lonely Planet guidens anbefaling måske er lidt utroværdig, da værelset er 2 køjesenge (i plastik) og toilettet og bruserne er man fælles om – dog opdelt efter mænd og kvinder. Karsten og jeg kigger på hinanden og beslutter, at det er vi blevet for gamle og komfortable til, så vi lukker bagagen inde på værelset og begiver os ud i byen for at finde et nyt sted at sove. Receptionisten tager det pænt, men fortæller os, at det måske bliver svært af finde et nyt sted, da det er højsæson i Cairns. Det koster os 2 overnatninger af aflyse, men vi trænger til et rart sted. Vi når til 2 hoteller, som begge er fuldt optaget, men det sidste anbefaler et 3. og ringer til dem – vi er heldige. På denne måde er vi endt på Mantra Trilogy Cairns – endnu en hotel lejlighed med vaskemaskine/tørretumbler – yes! Desværre er der ikke internet, så vi må ud på en internet café i morgen og få updatet de sidste mange dage, som vi mangler.
Jeg er nede og ligge – med den værste hovedpine, jeg nogensinde har oplevet. Karsten og børnene går ud og inspicerer byen. Vi får pakket ud, hentet lidt mad og ser lidt fjernsyn. Det har vi ikke gjort i 4 uger. Det føles helt rart at have en lejlighed med alle de faciliteter, som man har hjemme inklusiv køkken, så man selv kan lave lidt mad. Man bliver hurtig træt af alle de restaurant besøg.
Cairns promenade ”The Esplanade” er 3 km lang med en kunstig lagune, hvor børnene kan bade. Det er varmt – 26 grader – så det nyder vi alle. Det betyder også, at jeg har planer om at genoptage mine løbeture. Jeg har ikke ondt i mit ben længere, så det må forsøges. Vi glæder os til at have en fast base her i 6 dage. Vi har planer om at kigge lidt nærmere på regnskoven og et kulturelt center for aboriginals. Men kender jeg familien ret, så når vi nok også lidt mere.
2 kommentarer:
Hej allesammen
Velkommen tilbage til landjorden, så er dine værste bekymringer vist overstået Kristina. Du har da gjort en indsats, fint klaret skat. Tak for de dejlige beretninger om jeres oplevelser på havet, følte at man næsten selv var med. Fortsat god tur, ser frem til at høre mere.
Kærligst Mormor
Kære alle 4,
Dejligt at høre, at I er nået så langt og I er godt tilbage på landjorden. Strålende godt gået af jer alle 4, hvad I har bedrevet den sidste uge! I er utrolig dygtige og modige!
Det er en stor fornøjelse, at læse om, hvad I har bedrevet og oplevet den sidste uge! Jeg må sige, jeg er overrasket over jeres mod og lyst til, at opleve noget nyt i denne verden. Jeg er lidt misundelig.... men på den gode måde!
Moster Linda passer sige week-end vagter i lufthavnen, servicerer bl.a. div. amerikanere i en sen alder, med alverdens problemer og får til gengæld, at vide hun "made their day", "you are a genius" og får indtil flere knus, alt i alt meget underholdende..... og får endda betaling for dette arbejde!
Ser frem til, at læse flere spændende indlæg i de nærmeste dage!
Pas godt på jer selv og håber, at I får endnu flere indholdsrige dage!
Varmeste hilsener og knus fra Linda
Send en kommentar