8. dag –Kyoto nandag den 9. juli 2007

2 mand nede i dag med japanske bakterier – vi har den fantastiske sushi fra i går aftes under mistanke – ærgerligt da vi ellers havde planer om komme tilbage til restauranten.

Lige over for hotellet ligger der et større område fyldt med templer. Japanerne er primært buddhister og siento i en skønsam blanding, det betyder vist ikke det store. Alligevel ser man mange templer overalt. Ritualet er, at man ringer med klokken, som hænger foran templet, træder 2 skridt tilbage, beder en kort bøn og klapper så i hænderne 2 gange. Alle er velkomne ved templerne (også turisterne), undtagen når man er syg eller har åbne sår, så er man uren ifølge japanerne.

I dag har vi været ude og køre med metro, hvilket ikke er helt nemt, da samtlige skilte samt billetautomater kun står på japansk. Men man klarer sig jo alligevel. Vi havde planer om at besøge Nijo-Jo, som var shogunens slot/ridderborg. Arkitekturen skulle være noget af det ypperste, og slottet er bygget i 1604. Der var intet mindre end 33 rum til hans disposition. Slottet var udstyret med nogle helt specielle gulv-konstruktioner, som gør, at de ikke blot knirker men fløjter. Dette var for at forhindre, at samuraierne kunne snige sig ind og overfalde shogunen. Det samme gælder de papirstynde vægge – denne konstellation for at forhindre at man kunne lytte ved dørene uden at blive afsløret. Haven var også smuk med kæmpe sten og masser af træer klippet i finurlige faconer. Derfra gik vi videre til ”Emperial Palace”, som desværre kræver en speciel tilladelse for at komme indenfor, så vi måtte nøjes med at kigge udefra.

På turen hjem fik vi lejlighed til at se lidt mere af Kyoto – og se hvor og hvordan de ”almindelige” japanere bor – lidt mere i udkanten af byen. Der er jo ikke meget plads, så alting er ganske småt. De bor primært i det, som vi ville kalde rækkehuse – med en enkelt parkeringsplads på grunden, da gaderne er så smalle, at man ikke kan parkere der. Men de cykler også en del – og her skal man passe på, fordi man som gående deler fortovet med cyklisterne. Det er fantastisk, at det ikke går galt, da mange af cyklisterne har rigtig meget fart på. Vi har i hvert fald måtte ”redde” børnene en del gange i dag fra at blive kørt ned af en vild japaner på cykel.

På slentreturen hjem til hotellet fandt vi en ”Starbucks”. Ja jeg må indrømme, at selv om jeg hader, at uanset hvor man rejser i verden, så støder man på de samme kæder overalt – verden bliver ligesom lidt mindre på denne måde -, så er det nu rart med noget godt kaffe. Da vi satte os udenfor, faldt vi i snak med en engelsktalende japaner. Dem er der meget langt imellem. Han var ganske hyggelig og vidende – havde mange sjove historier at fortælle. Han kendte faktisk godt Danmark (endnu mere sjældent – de fleste ser lidt fjerne ud i blikket, når man siger ”Denmark”), men han var klar over, at det var H.C. Andersens land, at vi havde et bredt udvalg af oste og selvfølgelig blev den lille havfrue nævnt i samme åndedrag. Han gav nogle gode tips til, hvad vi mere skal nå at se, inden vi rejser videre til Tokyo på torsdag.

Vi spiste aftensmad på en japansk restaurant i dag – ganske beskedent – ris, kyllingespyd og tempura, hvilket er nogle friturestegte grøntsager – og cola selvfølgelig – medicinen til maven. Selv Mathias orker ikke længere at drikke cola...

Børnene skriver dagbog hver aften, det samme gør vi. De hygger sig med det, efter at de har været i ”onsen” Frikke og jeg var på 6. sal her til aften, der er ”onsen” både indenfor og udenfor. Vi valgte den udenfor, selv om at det faktisk regner her til aften. Men det er jo stadig varmt – cirka 30 grader. Ellers laver Frikke te-ceremoni hver aften, hvor hun laver te til hele familien. De lurer hurtigt tricksene af.

Ellers er der generelt lidt udmatning at spore blandt holdet. Vi har allerede oplevet så meget, at jeg føler, at jeg har været væk hjemmefra i flere uger. Så Tokyo bliver nok mere en storbysferie uden de store sanseindtryk. Hotellet har pool, hvilket ungerne glæder sig meget til. Frikke spurgte mig omkring hotellet, hvorpå jeg svarede, at jeg mente, at det var et standard hotel. Dette blev hurtigt omformuleret til, at når vi rejser til Tokyo, så skal vi på en standard ferie – hvad det så end betyder :)
Godnat og sov godt... vi har fået et ekstra lag futon (madras) i nat, så vi ikke vågner med ondt i ryggen i morgen tidlig.