Starbucks Coffee – behøver jeg at sige mere? Ingen mærkelige kimonoklædte herrer i dag til gengæld var der usædvanlig mange turister, så det var knap så interessant.
Det startede med lidt regn, men resten af dagen har det faktisk holdt tørvejr og været ganske pænt og varmt cirka 28 grader.
Vi startede i vores tempelområde i dag, som ligger ganske tæt på ryokanen – Ysaka shrine, som er et større område med templer, som ligger op ad bjergsiden. Vi var heldige, fordi der var gang i en buddhistisk messe, da vi kom forbi. Man har jo ikke sko på i templerne helst bærer man strømper – og så er det vigtigt, at man ikke peger sine fødder/tæer mod alteret men gemmer dem bagerst ved at sidde på hug. Det har vi lært i Bangkok, så børnene gør det nærmest helt automatisk. Der sidder 2 rækker af munke, som messer i en uendelig – så Frikke påstår, at hun nærmest får ondt i hovedet af det. Herfra udforsker vi tempelområdet og finder bl.a. at deres kirkegård ligger op ad bjergsiden – tæt som man lever som japaner i levende live, så ligger man så sandelig også tæt, når man er død. Vi fortsætter videre til Chionin temple og finder frem til ”filosoffernes sti”, som den ældre japaner foran Starbucks forleden anbefalede os at gå. Stien går gennem et mere eksklusivt tempel- og beboelsesområde samt langs floden. Undervejs støder vi på Nanzenji temple, som skulle være særlig smukt. Der standser i hvert fald masser af turistbusser her og endnu en gang skal vi fotograferes. Det er dog mere sjældent her i Japan end i Kina, så det er rart.
Herfra fortsætter Karsten alene af ”filosoffernes sti”, vi andre tager en taxa hjem til ryokanen. Bakterierne bestemmer stadig, hvad og hvor vi skal være. Karsten slutter turen af med endnu et tempel, Ginkakuji temple inden han vender tilbage til hotellet.
Sidste chance for at fange et af Japans største attraktioner ifølge Lonely Planet Guidebogen – Kinkakuju temple, som er fuldstændigt guldbeklædt. Det viser sig at være en større turistfælde, der er tonsvis af turistbusser, som læsser især japanere af og de styrer rundt med deres kameraer og virker lidt ukritiske i forhold til, hvad de vælger at fotografere. Turen igennem tempelområdet er kort, men haven omkring er smuk.
Vi spenderer en taxa hjem til Gion. Lonely Planet siger, at man ikke skal køre i taxa, da det er dyrt. Morsomt fordi det stadig er dyrere at køre i taxa i Danmark. Faktisk er det sådan, at alting er dyrere i Danmark, så på trods af at man overalt i verden siger, at Japan er et dyrt land, så ser det ud til, at Danmark har overhalet dem.
Vi spiser en lidt pænere middag i dag, og alle er vist tilfredse. Men heroppe på 5. sal, hvor restauranten ligger, opdager vi, at vi har 1. parket til Kyoto attraktionen nummer 1 – geishaerne. Lige overfor restauranten ligger nemlig Hanami-koji, som er fyldt med traditionelle restauranter og tehuse fra det 17. århundrede – og her kommer geishaerne i en lind strøm til, fordi mange af deres aftaler foregår her. Karsten betaler regningen og jeg (cheffotografen) styrter afsted for at få et godt billede af en geisha. De andre dage har vi også stødt på dem, men det er tydeligt, at de føler sig utilpas ved turisternes opmærksomhed og blitzen hele tiden. Så som den pæne dansker, jeg nu er, har jeg undladt at fotografere dem. Men fristelsen er for stor her til aften – jeg vil have et billede. Jagten på geishaerne går ind – vi er mange, som står og venter udenfor et tehus, som tilsyneladende huser mange geishaer. Enten kommer de trippende ned af de smalle gader eller også ankommer de i taxaer, hvorpå de hurtigt og trippende haster indendøre og væk fra de nysgerrige blikke. Det udvikler sig til et større show, vi er i hvert fald 20-30 turister – både japanere og andre nationaliteter, som løber ned af gaden for at få det bedste shot. Dagens billede er så fra her til aften, en geisha som var på vej til arbejde...
I morgen checker vi ud kl. 10.00, vi har fået en fin besked på hovedpuden her til aften samt en trane, som er foldet i papir som afskedshilsen fra personalet. Vi skal lige forbi posthuset, vi har besluttet at sende alle de kinesiske/japanske indkøb med det japanske postvæsen hjem til Vatnavej. Vi håber, at Mikael vil hente den på posthuset...
Herefter er det med shinkansen til Tokyo, hvor ungerne glæder sig til at hoppe i poolen.
Og til lykke med de 22 år i dag Carina – vi har skålet for dig. Vi håber, at du får en hyggelig dag. Vi ses i Melbourne til august.....
Det startede med lidt regn, men resten af dagen har det faktisk holdt tørvejr og været ganske pænt og varmt cirka 28 grader.
Vi startede i vores tempelområde i dag, som ligger ganske tæt på ryokanen – Ysaka shrine, som er et større område med templer, som ligger op ad bjergsiden. Vi var heldige, fordi der var gang i en buddhistisk messe, da vi kom forbi. Man har jo ikke sko på i templerne helst bærer man strømper – og så er det vigtigt, at man ikke peger sine fødder/tæer mod alteret men gemmer dem bagerst ved at sidde på hug. Det har vi lært i Bangkok, så børnene gør det nærmest helt automatisk. Der sidder 2 rækker af munke, som messer i en uendelig – så Frikke påstår, at hun nærmest får ondt i hovedet af det. Herfra udforsker vi tempelområdet og finder bl.a. at deres kirkegård ligger op ad bjergsiden – tæt som man lever som japaner i levende live, så ligger man så sandelig også tæt, når man er død. Vi fortsætter videre til Chionin temple og finder frem til ”filosoffernes sti”, som den ældre japaner foran Starbucks forleden anbefalede os at gå. Stien går gennem et mere eksklusivt tempel- og beboelsesområde samt langs floden. Undervejs støder vi på Nanzenji temple, som skulle være særlig smukt. Der standser i hvert fald masser af turistbusser her og endnu en gang skal vi fotograferes. Det er dog mere sjældent her i Japan end i Kina, så det er rart.
Herfra fortsætter Karsten alene af ”filosoffernes sti”, vi andre tager en taxa hjem til ryokanen. Bakterierne bestemmer stadig, hvad og hvor vi skal være. Karsten slutter turen af med endnu et tempel, Ginkakuji temple inden han vender tilbage til hotellet.
Sidste chance for at fange et af Japans største attraktioner ifølge Lonely Planet Guidebogen – Kinkakuju temple, som er fuldstændigt guldbeklædt. Det viser sig at være en større turistfælde, der er tonsvis af turistbusser, som læsser især japanere af og de styrer rundt med deres kameraer og virker lidt ukritiske i forhold til, hvad de vælger at fotografere. Turen igennem tempelområdet er kort, men haven omkring er smuk.
Vi spenderer en taxa hjem til Gion. Lonely Planet siger, at man ikke skal køre i taxa, da det er dyrt. Morsomt fordi det stadig er dyrere at køre i taxa i Danmark. Faktisk er det sådan, at alting er dyrere i Danmark, så på trods af at man overalt i verden siger, at Japan er et dyrt land, så ser det ud til, at Danmark har overhalet dem.
Vi spiser en lidt pænere middag i dag, og alle er vist tilfredse. Men heroppe på 5. sal, hvor restauranten ligger, opdager vi, at vi har 1. parket til Kyoto attraktionen nummer 1 – geishaerne. Lige overfor restauranten ligger nemlig Hanami-koji, som er fyldt med traditionelle restauranter og tehuse fra det 17. århundrede – og her kommer geishaerne i en lind strøm til, fordi mange af deres aftaler foregår her. Karsten betaler regningen og jeg (cheffotografen) styrter afsted for at få et godt billede af en geisha. De andre dage har vi også stødt på dem, men det er tydeligt, at de føler sig utilpas ved turisternes opmærksomhed og blitzen hele tiden. Så som den pæne dansker, jeg nu er, har jeg undladt at fotografere dem. Men fristelsen er for stor her til aften – jeg vil have et billede. Jagten på geishaerne går ind – vi er mange, som står og venter udenfor et tehus, som tilsyneladende huser mange geishaer. Enten kommer de trippende ned af de smalle gader eller også ankommer de i taxaer, hvorpå de hurtigt og trippende haster indendøre og væk fra de nysgerrige blikke. Det udvikler sig til et større show, vi er i hvert fald 20-30 turister – både japanere og andre nationaliteter, som løber ned af gaden for at få det bedste shot. Dagens billede er så fra her til aften, en geisha som var på vej til arbejde...
I morgen checker vi ud kl. 10.00, vi har fået en fin besked på hovedpuden her til aften samt en trane, som er foldet i papir som afskedshilsen fra personalet. Vi skal lige forbi posthuset, vi har besluttet at sende alle de kinesiske/japanske indkøb med det japanske postvæsen hjem til Vatnavej. Vi håber, at Mikael vil hente den på posthuset...
Herefter er det med shinkansen til Tokyo, hvor ungerne glæder sig til at hoppe i poolen.
Og til lykke med de 22 år i dag Carina – vi har skålet for dig. Vi håber, at du får en hyggelig dag. Vi ses i Melbourne til august.....
1 kommentar:
Uden at have haft tid tid at læse det hele endnu, er jeg allerede fuld af misundelse - på den fede måde :)
Hilsen Britta
Send en kommentar