D-dagen.
Tidlig morgen stormer invasionsstyrkerne hen i mod.....
.....Billetlugerne og køber familiens billetter til Disneyland.
Yep, D-dag er lig med Disney dag, noget ungerne har glædet sig til på hele ferien. Vi skulle mødes med Connie og Akio og deres to drenge Louis og André uden for indgangen kl. 10.00 - havde vi aftalt. Det vi ikke vidste var, at der var op til flere indgange. Men alligevel lykkedes det os at finde frem til hinanden. Det viser sig, at vi havde planlagt at mødes på en national feriedag, og et forsigt skøn må være at ca. ¾ af Tokyos indbyggere har valgt at gå i Disneyland – lige denne dag. Sådan føltes det i hvert fald.
Da vi stod ude foran billetlugen, siger Kristina, at hun er svimmel, og at jorden under hende gynger. Pjat med dig skat – det er nok bare vilde japanere, som løber frem til billetlugerne. Nej – min fint følene hustru kunne simpelthen mærke efterskælvene fra jordskælvet i Niigata. Noget vi andre også fik at mærke senere. Jordskælvet i går, havde en styrke på 6,8 på Richterskalaen og efterskælvene var på mellem 5 og 6. Skyskraberne i Tokyo stod og svajede i et minut skrev aviserne. Da jeg selv oplever et af efterskælvene, tænkte jeg ikke på jordskælv, men på at en metro eller en af forlystelserne kørte lige neden under mig. Det er bare så fjernt for os danskere.
Vi havde en rigtig hyggelig og laaang dag i Disneyland. Vi mødtes kl. 10.00, og vi blev smidt ud af parken kl. 22.00. Vi har aldrig været i Disneyland før, så for os var det en fantastisk oplevelse. Lidt stressende er det dog, at man ikke får alt med, men når man først har accepteret det, så går det altsammen meget bedre – og man får mulighed for at nyde det, som der bliver tid til. Vejret var for en gang skyld fantastisk. Solen skinnede og temperaturen sagde næsten 30 grader.
Connie, Akio og børnene tager toget hjem til deres hotel, efter at vi har sagt farvel og fortsat god rejse. De skal blive i Japan og bl.a. fejre Akios oldemor, som fylder 100 år. Vi skal rejse i morgen tidlig, så vi hopper på bussen, som kører direkte fra Disneyland til hotellet. Kl. 22.45 står vi så hjemme igen, vi har ikke pakket, vi ved dårlig nok, hvordan vi kommer til lufthavnen, og så sker det igen – efterskælvene. Jeg er på det tidspunkt så træt, at jeg tænker, at det må være min krop, som er fuldstændig mast. Men den er god nok.
Vækkeuret er sat til kl. 06.00 – bad, pakning og så farvel og tak til Tokyo. Og det regner, når vi står op .....
Tidlig morgen stormer invasionsstyrkerne hen i mod.....
.....Billetlugerne og køber familiens billetter til Disneyland.
Yep, D-dag er lig med Disney dag, noget ungerne har glædet sig til på hele ferien. Vi skulle mødes med Connie og Akio og deres to drenge Louis og André uden for indgangen kl. 10.00 - havde vi aftalt. Det vi ikke vidste var, at der var op til flere indgange. Men alligevel lykkedes det os at finde frem til hinanden. Det viser sig, at vi havde planlagt at mødes på en national feriedag, og et forsigt skøn må være at ca. ¾ af Tokyos indbyggere har valgt at gå i Disneyland – lige denne dag. Sådan føltes det i hvert fald.
Da vi stod ude foran billetlugen, siger Kristina, at hun er svimmel, og at jorden under hende gynger. Pjat med dig skat – det er nok bare vilde japanere, som løber frem til billetlugerne. Nej – min fint følene hustru kunne simpelthen mærke efterskælvene fra jordskælvet i Niigata. Noget vi andre også fik at mærke senere. Jordskælvet i går, havde en styrke på 6,8 på Richterskalaen og efterskælvene var på mellem 5 og 6. Skyskraberne i Tokyo stod og svajede i et minut skrev aviserne. Da jeg selv oplever et af efterskælvene, tænkte jeg ikke på jordskælv, men på at en metro eller en af forlystelserne kørte lige neden under mig. Det er bare så fjernt for os danskere.
Vi havde en rigtig hyggelig og laaang dag i Disneyland. Vi mødtes kl. 10.00, og vi blev smidt ud af parken kl. 22.00. Vi har aldrig været i Disneyland før, så for os var det en fantastisk oplevelse. Lidt stressende er det dog, at man ikke får alt med, men når man først har accepteret det, så går det altsammen meget bedre – og man får mulighed for at nyde det, som der bliver tid til. Vejret var for en gang skyld fantastisk. Solen skinnede og temperaturen sagde næsten 30 grader.
Connie, Akio og børnene tager toget hjem til deres hotel, efter at vi har sagt farvel og fortsat god rejse. De skal blive i Japan og bl.a. fejre Akios oldemor, som fylder 100 år. Vi skal rejse i morgen tidlig, så vi hopper på bussen, som kører direkte fra Disneyland til hotellet. Kl. 22.45 står vi så hjemme igen, vi har ikke pakket, vi ved dårlig nok, hvordan vi kommer til lufthavnen, og så sker det igen – efterskælvene. Jeg er på det tidspunkt så træt, at jeg tænker, at det må være min krop, som er fuldstændig mast. Men den er god nok.
Vækkeuret er sat til kl. 06.00 – bad, pakning og så farvel og tak til Tokyo. Og det regner, når vi står op .....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar