Kl. 06.00 – det er næsten umenneskeligt. Hele natten har jeg drømt om jordskælv og Disneyland. Nærmest mareridtsagtigt. Vi er efterhånden så rutinerede i at pakke, at det hele går som smurt. Vi pakker hurtigt værelset sammen, vækker ungerne og de bliver gjort rejseklare.
Hele vejen ud til Narita Lufthavn regner det – Tokyo i regnvejr igen. Akio har fortalt os, at regnvejret er kommet 1 måned for sent i år, så tilsyneladende er vejret slet ikke, som det plejer. I det hele taget er det rart at kunne få svar på alle de spørgsmål, som vi har stillet hinanden i løbet af de 10 dage, vi har været i Japan. Akio har jo 1. håndskendskab til Japan. Ud over de familiære relationer så har han også boet og arbejdet i Japan, så det er jo rart at havde adgang til alle svarene.
Tokyo lufthavn er selvfølgelig som alt andet i Japan ordentligt og pænt. Vi spiser igen morgenmad på Starbucks, ungerne mener, at det er blevet en tradition. Vi skal flyve fra Tokyo til Singapore med Singapore Airlines, videre herfra til Brisbane i Australien med samme selskab efter 2 ½ time i transit. Ialt en flyvetur på cirka 14 timer plus det løse. Sjovt nok føles det næsten som at komme hjem, når vi lander i Singapore. Det må være fordi, vi har tilbragt så mange timer der på vej til det ene eller andet kontinent. Endnu en gang møder vi soldaterne, som går rundt med intet mindre en seriøse maskingeværer over skulderen i deres arbejde med at passe på lufthavnen om aftenen. Det virker stadig overvældende. Og så orkideerne selvfølgelig. Ærgerligt at man ikke skal den vej hjem...
Da vi passerer midnat, sidder vi i den sidste flyver på vej til Australien. Det bliver spændende at vende tilbage og se, om drømmene holder.
Hele vejen ud til Narita Lufthavn regner det – Tokyo i regnvejr igen. Akio har fortalt os, at regnvejret er kommet 1 måned for sent i år, så tilsyneladende er vejret slet ikke, som det plejer. I det hele taget er det rart at kunne få svar på alle de spørgsmål, som vi har stillet hinanden i løbet af de 10 dage, vi har været i Japan. Akio har jo 1. håndskendskab til Japan. Ud over de familiære relationer så har han også boet og arbejdet i Japan, så det er jo rart at havde adgang til alle svarene.
Tokyo lufthavn er selvfølgelig som alt andet i Japan ordentligt og pænt. Vi spiser igen morgenmad på Starbucks, ungerne mener, at det er blevet en tradition. Vi skal flyve fra Tokyo til Singapore med Singapore Airlines, videre herfra til Brisbane i Australien med samme selskab efter 2 ½ time i transit. Ialt en flyvetur på cirka 14 timer plus det løse. Sjovt nok føles det næsten som at komme hjem, når vi lander i Singapore. Det må være fordi, vi har tilbragt så mange timer der på vej til det ene eller andet kontinent. Endnu en gang møder vi soldaterne, som går rundt med intet mindre en seriøse maskingeværer over skulderen i deres arbejde med at passe på lufthavnen om aftenen. Det virker stadig overvældende. Og så orkideerne selvfølgelig. Ærgerligt at man ikke skal den vej hjem...
Da vi passerer midnat, sidder vi i den sidste flyver på vej til Australien. Det bliver spændende at vende tilbage og se, om drømmene holder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar