Dette bliver dagen, hvor vi kommer til at gå og gå – og kommer faktisk rundt omkring en stor del af byen.
Vi starter med morgenmad på den ”sædvanlige” – en café latte til mig og så ellers en rigtig god yoghurt med blåbær og hjemmelavet musli til Frikke og mig – Mathias får en sandwich. Karsten prøver dog noget nyt i dag – han spiser også :)
Vi vil prøve at køre med sporvognen i dag, hvilket alle de andre turister åbenbart også har besluttet at gøre. Vi står i kø op til flere gange og endelig lykkes det at komme på og få nogle gode pladser. Vi sidder godt nok indenfor (i film sidder eller hænger de altid udenfor), men turen bliver sjov. San Francisco er jo kendt for sine bakker. Det er imponerende, hvor stejle gaderne er. Det bliver også en oplevelse at høre og se vores kvindelige sporvognskonduktør, som i sin tiltale- og væreform grænser til det groteske og er direkte ubehøvlet – dog altid på en sjov måde. Vognen bliver hurtigt fyldt op, og så snegler vi os ellers igennem de stejle gader med cirka 15 km i timen. Vi kører ned til Fisherman´s Wharf gennem områderne Nob & Russian Hill (eksklusive områder som er kendt for at huse ambassader og nyrige) og passerer også Chinatown (vi føler os ikke fristet til at stå af – vi har været i Kina). Men vi kører også forbi Lombard Street, som godt nok ikke er den mest stejle gade i San Francisco men den mest fotograferede, fordi kørebanen slanger sig ned med kæmpe hortensia bede hele vejen ned. Billister holder i kø for at prøve at køre igennem den – og vi andre gående har et særskilt fortov ved siden af vejen. Helt specielt – vi har aldrig set noget lignende. Det må være træls at bo på den vej.
Vi spenderer lidt tid nede ved Fisherman´s Wharf og prøver bl.a. at komme til det tidligere fængsel Alcatraz, men desværre viser det sig helt umuligt. De første ledige billetter, der sælges er søndag, og der sidder vi (forhåbentlig) i København. Men fra havneområdet er der også en glimrende udsigt til både Alcatraz og San Franciscos varetegn ”Golden Gate Bridge” (som faktisk ikke er gylden men orange). Men som noget helt specielt bor der også søløver i havnen. Der ligger de på store tømmerflåder og øffer – særligt han-søløverne – men sådan er det jo også i menneske verdenen. Ellers er området lidt for turistet til min smag med masser af souvenir butikker. Men vi får dag spist os en kæmpe is-vaffel – men den skal jo af igen – så vi begiver os ud på en længere gå-tur for at nå området Pacific Heights, hvor der skulle ligge nogle viktorianske huse – også kaldet the postcard row – som ofte bliver skildret i film bl.a. ”Mrs. Doubtfire”. Men vi får forkert besked, når vi spørger om vej, så vi ender det helt forkerte sted – og i et mindre pænt kvarter, så vi skynder os at finde en taxa og kører direkte hen til den restaurant, som vi spiste aftensmad på den første aften.
Igen oplever vi, at vi bliver budt velkommen igen – de der mærkelige danskere, som har rejst verden rundt – så flere at tjenerne og sågar kokken, som hilste på os forleden aften, kommer hen og siger: ”Hi guys, welcome back – nice to see you again”. Det viser sig, at den ene af tjenerne faktisk har boet i Beijing et år (han burde få et diplom), hvor han underviste kinesere i engelsk, så vi udveksler lidt erfaringer med Kina.
Heller ikke i aften skuffer de os – fantastisk mad – og her må jeg sige, at det er dejligt, at Mathias har mod på gastronomiske udfordringer. Han bestiller kækt lam og guffer det i sig som var det slik, mens han undervejs højlydt siger: ”Uhm – det smager helt fantastisk”. Frikke er træt, og for første gang må jeg sige, at jeg har set hende næsten falde i søvn på en restaurant. Hun er ellers ikke sådan at slå ned, men alle de bakker har åbenbart gjort hende træt.
Vi tager tilbage til hotellet, for vi har lovet ungerne at se ”High School Musical 2”, som kommer på fjernsynet. Vi er alle flade, men alligevel er det svært at få børnene til at sove, så igen i aften bliver det sent. Vi har dog truet med at vække dem lidt tidligere i morgen, da det er vores sidste hele dag i San Francisco.
Vi starter med morgenmad på den ”sædvanlige” – en café latte til mig og så ellers en rigtig god yoghurt med blåbær og hjemmelavet musli til Frikke og mig – Mathias får en sandwich. Karsten prøver dog noget nyt i dag – han spiser også :)
Vi vil prøve at køre med sporvognen i dag, hvilket alle de andre turister åbenbart også har besluttet at gøre. Vi står i kø op til flere gange og endelig lykkes det at komme på og få nogle gode pladser. Vi sidder godt nok indenfor (i film sidder eller hænger de altid udenfor), men turen bliver sjov. San Francisco er jo kendt for sine bakker. Det er imponerende, hvor stejle gaderne er. Det bliver også en oplevelse at høre og se vores kvindelige sporvognskonduktør, som i sin tiltale- og væreform grænser til det groteske og er direkte ubehøvlet – dog altid på en sjov måde. Vognen bliver hurtigt fyldt op, og så snegler vi os ellers igennem de stejle gader med cirka 15 km i timen. Vi kører ned til Fisherman´s Wharf gennem områderne Nob & Russian Hill (eksklusive områder som er kendt for at huse ambassader og nyrige) og passerer også Chinatown (vi føler os ikke fristet til at stå af – vi har været i Kina). Men vi kører også forbi Lombard Street, som godt nok ikke er den mest stejle gade i San Francisco men den mest fotograferede, fordi kørebanen slanger sig ned med kæmpe hortensia bede hele vejen ned. Billister holder i kø for at prøve at køre igennem den – og vi andre gående har et særskilt fortov ved siden af vejen. Helt specielt – vi har aldrig set noget lignende. Det må være træls at bo på den vej.
Vi spenderer lidt tid nede ved Fisherman´s Wharf og prøver bl.a. at komme til det tidligere fængsel Alcatraz, men desværre viser det sig helt umuligt. De første ledige billetter, der sælges er søndag, og der sidder vi (forhåbentlig) i København. Men fra havneområdet er der også en glimrende udsigt til både Alcatraz og San Franciscos varetegn ”Golden Gate Bridge” (som faktisk ikke er gylden men orange). Men som noget helt specielt bor der også søløver i havnen. Der ligger de på store tømmerflåder og øffer – særligt han-søløverne – men sådan er det jo også i menneske verdenen. Ellers er området lidt for turistet til min smag med masser af souvenir butikker. Men vi får dag spist os en kæmpe is-vaffel – men den skal jo af igen – så vi begiver os ud på en længere gå-tur for at nå området Pacific Heights, hvor der skulle ligge nogle viktorianske huse – også kaldet the postcard row – som ofte bliver skildret i film bl.a. ”Mrs. Doubtfire”. Men vi får forkert besked, når vi spørger om vej, så vi ender det helt forkerte sted – og i et mindre pænt kvarter, så vi skynder os at finde en taxa og kører direkte hen til den restaurant, som vi spiste aftensmad på den første aften.
Igen oplever vi, at vi bliver budt velkommen igen – de der mærkelige danskere, som har rejst verden rundt – så flere at tjenerne og sågar kokken, som hilste på os forleden aften, kommer hen og siger: ”Hi guys, welcome back – nice to see you again”. Det viser sig, at den ene af tjenerne faktisk har boet i Beijing et år (han burde få et diplom), hvor han underviste kinesere i engelsk, så vi udveksler lidt erfaringer med Kina.
Heller ikke i aften skuffer de os – fantastisk mad – og her må jeg sige, at det er dejligt, at Mathias har mod på gastronomiske udfordringer. Han bestiller kækt lam og guffer det i sig som var det slik, mens han undervejs højlydt siger: ”Uhm – det smager helt fantastisk”. Frikke er træt, og for første gang må jeg sige, at jeg har set hende næsten falde i søvn på en restaurant. Hun er ellers ikke sådan at slå ned, men alle de bakker har åbenbart gjort hende træt.
Vi tager tilbage til hotellet, for vi har lovet ungerne at se ”High School Musical 2”, som kommer på fjernsynet. Vi er alle flade, men alligevel er det svært at få børnene til at sove, så igen i aften bliver det sent. Vi har dog truet med at vække dem lidt tidligere i morgen, da det er vores sidste hele dag i San Francisco.
1 kommentar:
Lige et lille suk, hvor var det dejligt at høre om at køre i sporvogn. Tænk hvor herligt igen at kunne køre i sporvogn i København, istedet for de håbløse busser.
Send en kommentar