53. dag – onsdag den 22. august 2007

1. dag i San Francisco – og vi har (næsten) alle jetlag. Det er meget svært at komme ud af sengen, så vi når først at få lidt morgenmad på en café i nærheden omkring middagstid.

Herfra er det bare at udforske byen, snuse ind og iagttage. Det er både dejligt og mærkværdigt at være tilbage i storbyen med alle dens stimulanser, høje lyde og forskelligheder. Vi har ikke de store planer med hensyn til turist attraktioner, men vi skal dog prøve sporvognen ned til havneområdet, som skulle være rigtig hyggeligt.

Vi starter i GAP, som er hele familiens ynglingsforretning (de har iøvrigt planer om at åbne forretninger i Europa – dejligt!) – og herfra går vi ned til Market Street, hvor vi ligesom ikke rigtig kommer længere, idet vi er på jagt efter efter par Heely´s til Frikke (Heely´s er en gummisko med hjul under hælen, så man kan rulle). Hun har været forelsket i dem lige siden Laura sidste sommer kom hjem med dem fra Californien. Vi havner i en større mall, Westfield Centre som har en række spændende forretninger. Ungerne får lidt tøj og undertegnede falder også over lidt spændende. Udstyret med et par Heely´s er det tid til at prøve dem – til stor underholdning for resten af mall´ens gæster kaster Frikke sig ud i en ny stor udfordring. Det er ikke så nemt.

Da vi kommer ud derfra er klokken blevet 18.00, så det er tid til aftensmad, da vi sprang frokosten over. Vi vælger at spise mad på en rigtig 50´er restaurant – Lori´s Diner – som er indrettet i tro kopi mod den tid. Et velnærende og sundt måltid – hotdogs og burgers – og så en kæmpe banana split og milkshake til dessert. Vi er vel i USA.

På vej hjem igen passerer vi Macy´s, som er et ikon – et kææmpe stormagasin – og der må vi ind. Forretningerne lukker først kl. 21.00, så der er tid nok. Jeg får nærstuderet taskeafdelingen, som er cirka 5 gange Magasins, så det tager tid. Desværre er der ikke nogen legetøjsafdeling, så ungerne og Karsten må være tålmodige imens.

Kl. 21.00 og hjem mod hotellet støder vi på 2 musikere, som har stillet et større arrangement op for bare at spille lidt blues/rock på et tilfældigt hjørne. Vi stiller os op og betragter – de spiller rigtig godt – men da Karsten spørger, om de har en CD, smiler den ene pænt til Karsten og siger: ”It is just street music”. En af de andre tilhørere begynder at danse – helt for sig selv – og de andre står og synger med. Jeg kan ikke lade være med a tænke, at sådan er vi danskere ikke – vi er nu lidt mere stive i det.

Hjemme er det svært at få ungerne til at sove – det virker til, at de stadig kører på samoan time, som er 4 timer før San Francisco. Så det bliver igen sent, så de sover nok igen længe næste dag. Træls da jeg må indrømme, at jeg har travlt med at komme ud og se mere.

Vi sover selvfølgelig i en drøm af en amerikansk seng – queen size – med mange lag dyner, tæpper og 4 hovedpuder – alt i egyptisk bomuld. Det er skøønt – oven på futonger, lagner som dyner og tæpper er det nu rart med lidt luksus.
Godnat og sov godt.