mandag den 13. august 2007

43. dag – mandag den 13. august 2007


Okay – vi overgav os til Fafa Island! Vi ringede til dem i går aftes og aftalte, at vi ville tage båden derover i dag – Heidi havde sagt, at vi bare kunne vende tilbage til øen som ”daytripper” – så det gjorde vi.

Men før det tog vi ned på den lokale politistation, hvor det tog næsten 1 time for at få et tongansk kørekort. Det var lidt af en oplevelse – jeg tror, at Karsten snakkede med 4 forskellige politi-ansatte for at få et tongansk kørekort i hånden – ikke specielt effektive. Og så måtte vi sågar også sidde ude for hans kontor og vente på, at én lokal kvinde skulle til teoretisk køreprøve. Kortet koster 17 tonganske dollar, hvilket svarer til kr. 51,75 for at være hel præcis – og med til historien hører, at vi lige for en sikkerheds skyld tog forbi politistationen i går søndag for at checke, at det var okay at køre på øen uden kørekortet. Hans svar til Karsten var: ”Det er jo søndag, så vi kan ikke udstede et kørekort – men så må du også love at køre forsigtigt” – men hvordan kan man andet, når man max. kører 40 kilometer i timen?

Efter besøget på politistationen tog vi hen om hjørnet til Friend´s Café, som viste sig at være lidt af en perle. Fantastisk mad – og ikke mindst fantastisk kaffe, som er lokalt produceret. Helt på højde med den italiensk Illy, hvis du spørger mig. Så lige hurtigt hjem til Lagoon Lodge for at hente vasketøjet ud af tørretumbleren og så til havnen for at fange båden til Fafa.

Da vi kom derned til havnen, blev vi mødt med store smil og grin fra medarbejderne. Vi måtte jo fortælle, at vi savnede øen og personalet. Der er gået Fafa i blodet på os!

Vi havde en skøn dag på øen – lavede det sædvanlige – snorklede og spiste god mad. Kl. 17.00 var vi tilbage til Nukualofa og Lagoon Lodge, hvor vi lige var hjemme for at vende – for at hente laptoppen og lidt gameboys, så vi kunne vende tilbage til Friend´s Café og ikke mindst deres nabo, som er en kombineret netcafé (af den mere eksklusive slags) - slet ikke at sammenligne med dem, som vi har mødt i Australien. Det var dejligt at checke mail igen og være lidt i kontakt med omverdenen. Karsten tilbragte en tålmodig time med at uploade til bloggen, det må siges, at internet forbindelsen her til Tonga er meeeget langsom.

Vi spiste middagen på Friend´s Café – friskfanget tun. Det var en god middag – som Karsten og jeg snakkede om, så kan man slet ikke købe tun så frisk i Danmark.

Til endnu en Royal Tongan latte fik jeg skrevet bloggen færdig, ungerne havde hver deres gameboy i hånden – en hyggelig family dinner mente Karsten.

Nukualofa – et sjovt sted. Er man fattig, river man bare tænderne ud, når de ikke længere dur – er man lidt ved muffen, så får man guld i munden. Det er morsomt at se, at selv de helt unge har guld i munden. Men det er også dejligt at få lov til at opleve, at efter søndagens tornerosesøvn er byen vågnet op i dag – og opleve, at der rent faktisk er masser af tilsyneladende new zealandske diplomater i byen. Friend´s Café er i hvert fald samlingsstedet om formiddagen for både turister og diplomaterne – skægt at se. Gad vide hvad de laver her? Nå men den historie får vi nok ikke at høre, selv om det kunne være utrolig spændende – men det bliver måske en anden gang.
Jeg må indrømme, at da jeg kom til Tonga var jeg ikke imponeret. Men det er lige som om, at det langsomt kryber ind under huden på én. Så hvis du spørger os, om man bør tage til Kingdom of Tonga, så ville jeg sige ja. Kaptajn Cook kaldte Tonga øerne ”the friendly island”, da han går i land i 1776 – og det må man give ham ret i – stadig her i 2007 er folk utrolig smilende, venlige og imødekommende, så man kan blive helt rørt.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej med jer,
Uha, hvor har det været utrolig spændende læsning, alt hvad i har oplevet i den sidste uge!
Lyder som om det have været det rene driverliv, men alligevel, har det været vanskeligt, at vænne sig til denne form for liv, som selvfølgeligt er fuldt forståeligt, når i har været vant til et særdeles aktivt liv!
Jeg kunne specielt godt have tænkt mig, at have været en del af denne rejse..... ha, ha, måske i ikke syntes så....! Men naturen lyder som om, den har i oplevet som fantastisk! Det ville jeg gerne have oplevet!
Tak for jeres malende beskrivelser, det er en ren fornøjelse, at læse dem, man føler næsten, at man er en del af jeres store rejse!
Fortsat rigtig god rejse.....! Pas godt på jer selv og nyd det i fulde drag! Inden i ser jer om, så er i hjemme i DK og hjemme i daligdagens trummerum!

Knus fra Linda

Anonym sagde ...

Kære alle 4
Det var godtnok noget af en godnatlæsning. Hold da op hvor I oplever, hvor gemmer I alle de indtryk henne? Det er nogle skønne beskrivelser, man ser det hele for sig,( selvom det ikke er alt jeg lige havde lyst til at fortage feks sejltur,kirke/lus, men når alt så er gået godt, og Gud holdt øje, så får man alligevel lidt lyst!! Hav det fortsat godt, pas meget godt på hinanden og nyd resten af turen!! Kærlige tanker sender P&A

Anonym sagde ...

Kære alle fire, det bliver ikke nogen lang kommentar. Min computer er ude af drift, nemlig til rep. Jeg sidder på Biblioteket og har den ikke i ret lang tid. Mine øjne er OK. Dejligt at høre fra Jer igen. Tak for alle beskrivelserne. Savner Jer rigtig meget. Knus til alle fra Mormor.

Anonym sagde ...

Hej I 4,
Dejligt at se og høre at I har det godt og nyder det.
Flot og gennemført Blog med gode beskrivelser.
Forsat god tur
Lars (Halv tyskeren)