mandag den 13. august 2007

39. dag – torsdag den 9. august 2007


2. dag i paradis – nu har vi ligesom rytmen i os. Vi vågner først kl. 09.30 – selv børnene sover længe. Utroligt at man ikke vågner før, for om morgenen er der simpelt hen det smukkeste kor af fugle, som siger de mærkeligste lyde. Karsten og jeg snakker om at optage det på mobiltelefonen, fordi det lyder helt forrygende. Vi når lige at få bestilt morgenmaden før klokken er 10. Det tager de nu ikke så tungt. Restauranten er åben og bordene vender naturligvis ud mod vandet, det er nu charmerende.

Frikke og Karsten har besluttet at tage en snorkeltur kl. 13.00 går båden ud til én af de nærliggende øer. Mathias bliver hjemme med sin mor.

Efter morgenmaden går vi turen rundt om øen, og vi får bygget hulen færdig . Hulen er blevet rigtig flot. Men sjovt nok som Mathias siger, så er det sjoveste at bygge den – den mister ligesom sin magi, når den står færdigbygget.

Snorkelturen går godt. Frikke og Karsten bliver sat af på øen, som er øde – det tager 10 minutter at gå hele turen rundt. Josef, som sejler dem derover, sætter dem bare af, aftaler et tidspunkt, hvor de vil hjem og så sejler han ellers ud og kaster anker. Det er nok tid til en lille eftermiddagslur. Koralerne er smukke, siger de – men ikke i nærheden af, hvad vi har oplevet i Thailand og Tahiti. Men det er nu specielt at være de 2 eneste på en øde ø, som har den smukkeste strand.

Mathias og jeg hygger os imens – vi bader hele vejen rundt om øen, bygger sandslot og ridderborge, finder flotte muslinger – nogle er hele, andre er ituslået, nogle ligner nærmest knapper med flæser – og så begraver vi selvfølgelig også Mathias i sand, det bliver vi jo nødt til. Krabben har åbenbart ikke helt forskrækket ham.

Da de 2 andre vender hjem fra snorkelturen er det eftermiddagste-tid med kage selvfølgelig. Det er første gang, at ungerne hiver gameboyen frem af tasken. Selv om at Mathias siger, at han hellere vil være hos moster Janni og onkel Andy end her på Fafa, selv om han også brokker sig højlydt over, at vi kun skal bo her 4 dage. Det er ikke nemt altid at være en 8-årig dreng.
Sjovt nok så er vi mange forskellige nationaliteter på øen. Vi er naturligvis de eneste fra Skandinavien, lidt australiere, amerikanere, italienere og så et par fra Rusland. Det er da meget godt, når man tænker på, at der kun er 12 hytter på øen.

Ingen kommentarer: