USA 9/7 Seattle

Fredag den 9. Juli 2010

Sidste morgen på lodgen – udsigten er nu fantastisk. Der er en helt speciel atmosfære på basen, som er lidt spændende at snuse til. Som Ida siger ”der er fordele og ulemper ved at bo og arbejde på denne måde – nogle gange er det som at være del af en dysfunktionel familie”. Det kan jeg godt sætte mig ind i.

Kl.10.10 tager vi afsted med vores nu 2 kufferter og vores ekstrataske er taget i brug. Det er nu lidt vemodigt at skulle afsted. Vi kører forbi Thorberry Drive for sidste gang. Greg er taget på arbejde, Frances sover og drengene er i sommerskole. Vi får lige sagt ordentligt farvel og der falder et par tårer. Hvem ved hvornår vi ses igen…..

Vi får benzin på – også det er en ny udfordring men efter at have fået tanken fyldt, kører vi mod Seattle med vores nye familiemedlem Frøken Garmina 2. Dejligt nyt familiemedlem må jeg sige og ganske nyttig. Mens vi kører mod Seattle snakker vi om, at amerikanerne kører i nogle utrolig store biler. Forskellene er til at få øje på må man sige.

Vi rammer Seattle kl. 13.30 og finder lynhurtig en parkeringskælder, hvor vi smider Kiaen. Overfor ligger der et Sheraton hotel som vi målrettet går efter. Vi venter spændt på, at receptionisten går ind bagved og spørger, om de har et værelse til os. De uransagelige grunde er en konference i byen, hvilket betyder, at alt er udsolgt. Men receptionisten er kreativ, og det ender med, at vi får 2 overnatninger på 31. Etage – godt nok en del af en suite, dvs. der er en sovesofa til ungerne og 2 ”rollerbeds” til de voksne men vi klager ikke. Frikke mener, at vi bare kan sove i bilen i parkeringskælderen, men Karsten og jeg trækker ligesom vejret lidt lettere efter, at vi har fået vores kufferter parkeret hos the bell boy i lobbyen og bevæger os ud i byen til nye eventyr.

Vi går direkte mod The Pike Market, hvor den berømte fiskeforretning ligger, som har dannet grundlag for en management teori omkring samarbejde. Det er sjovt at se det i virkeligheden og fiskene bliver smidt rundt akkompagneret af en fælles råben om, hvad der nu skal ske. Udsagn som ”two crabs coming up” gentages af alle de ansatte i kor – eller ”see what we have got … money” når kunderne betaler. Frikke og Mathias kan ikke helt se, hvorfor det er så sjovt at overvære seancen, men vi voksne synes, at det er sjovt at se in real life. Markedet er travlt og der er tusindvis af mennesker overalt. Vi er frokostsultne og spiser grilled cheese sandwiches i Beecher´s Handmade Cheese shop, som producerer egne oste, som man kan overvære gennem nogle glasruder til produktionsrummet.

Videre igennem byen til fods ned til The Needle, hvor vi heldigvis får overbevist Mathias om, at han skal med op. The Needle er Seattles varetegn og blev bygget i 1962 til en verdensudstilling. Elevatorturen tager 82 sekunder, så er vi i toppen. Udsigten er fantastisk og vi overværer både en helikopter, der tager afsted fra et tag lige i nærheden og adskillige vandflyvere, som både lander og tager afsted fra bugten.

Nede på jorden igen kigger vi på museet ved siden af – Experience Music Project & Science Fiction Museum. Frikke og Karsten tager en tur ind på museet, mens Mathias og jeg får en café latte og noget vand – og får sendt en sms til Ida for at hun ikke skal bekymre sig om hverken hotelværelse eller flere ulykker på vejene/parkeringspladserne.

Tilbage på hotellet får vi vores værelse og bliver genforenet med vores kufferter. Vi afprøver swimmingpoolen på 35. Etage og fitness centret, hvor Kristina desværre erfarer, at også på løbebåndet gør hendes højre knæ ondt. Øv øv – håber det er noget midlertidigt. Det er nu særligt at stå på 35. Etage og træne med udsigt til Mount Rainier, som vist er den mest aktive vulkan her på vestkysten.

Installeret på værelset som skal være vores hjem de næste 2 dage og efter noget tiltrængt motion, crasher vi på sofaen og Karsten henter heldigvis take-away mad til den trætte familie.