USA 15.7. 2010 – fra Santa Cruz til Solvang

Torsdag den 15. Juli 2010 – fra Santa Cruz til Solvang

Vi har alle sovet godt, da vi vågner her til morgen – med rigtige dyner og akkompagneret af bølgeskvulp fra stranden – med en enkelt undtagelse. Jeg vågnede kl. 04.05 ved lyden af søløverne, som brølede – men heldigvis faldt jeg i søvn igen. Vejret er fint, solen skinner fra en fin blå himmel så Kristina beslutter sig for at liste sig ud på en løbetur langs stranden. Der er masser af andre løbere og surferne er godt i gang med at prøve kræfter med bølgerne, så man kan ikke føle sig alene her. Der ligger de fineste træhuse langs vandet. Et par af dem er til salg og af nysgerrighed tager jeg på løbeturen en salgsopstilling med fra et af de smukke huse, som er på markedet. Men man skal have mange penge på kistebunden, hvis man skal blive husejer her – 3 mio. US $, så det er vel tæt på 18 mio. kr. Jeg har ikke været ude og løbe siden, at vi boede på basen i Whidbey, hvor mit højre knæ desværre begyndte at drille lidt. Af samme grund har jeg valgt fitness centret, hvis det var en option. Jeg får løbet 6 km og så gør mit knæ utrolig ondt, så ondt at jeg bliver nødt til at gå de sidste par kilometer hjem til hotellet. Det skal senere hen vise sig at blive værre.

Hjemme på hotellet er de andre så småt vågnet, og Frederikke er i fuld gang med at uploade nye spil til hendes nye Ipod Touch. Mathias får lov til at prøve ”dyret”, så de er begge meget optagede af de mange muligheder. Vi pakker ned igen, checker ud og kører direkte hen til en hyggelig og god morgenmadsrestaurant og så sætter vi ellers GPS´en til at køre mod Solvang.

For at undgå den lidt mere stressede eftermiddag med at lede efter hotelværelse har Karsten og jeg booket et værelse i Solvang til i aften. Derfra tager vi videre mod Los Angeles, men da vi er blevet frarådet at bo i L.A. har vi fundet et godt og betaleligt hotel i Pasadena, som ligger cirka 25-30 km fra L.A. Det er jo trods alt kort afstand herovre.

Undervejs tager vi en afstikker på highway 1 til Carmel, som er en mindre Disney-agtig by, hvor bl.a. Clint Eastwood har været borgmester. Alt er meget friseret og pænt – med 2 gennemgående gader og cirka 5 tværgående. Vi kigger nærmere på en butik, som kun sælger cowboystøvler og tøj. De dyreste, som vi kan finde, koster kr. 36.000,- , men så er de også lavet af alligatorskind, hvilket desværre er ulovligt at indføre i Danmark, så de må blive tilbage på hylden i butikken. Stranden er smuk og vandet er indbydende og blåt, men det er alt for koldt at bade – og truslen om hajangreb gør, at vi danskere ikke finder det så attraktivt. Vi holder os til swimmingpoolen. I Carmel handler vi lidt vand og søde/salte sager ind til køreturen i Nielsen Grocery, som ifølge ”kassedamen” er startet af 2 danske brødre, som dog ikke lever længere. Men det gør deres barnebarn. Overalt dukker der danske navne op, hvilket børnene synes er sjovt.

Egentlig var det ikke planen, at vi skulle til Solvang, men det bliver en pæn køretur og et fornuftigt afbræk på køreturen fra Santa Cruz til L.A. området. Da vi sætter Garmina 2 til at køre mod Hadsten House, som vores hotel hedder, siger den 187 miles lige ud af highway 101. Puha man kan godt blive lidt træt af de lange afstande. På hver side af highwayen ligger den ene kilometerlange mark med enten jordbær, broccoli eller salat, som indvandrere plukker/pakker ude på markerne. Tilsyneladende bliver ”plukkerne” kørt ud i markerne i busser, hvor der også er allokeret mobile toiletter.

Kl. 18 rammer vi Solvang. Hotellet er rigtig fint og efter at have slæbt kufferterne ind på værelset, tager vi bilen (da Kristina på dette tidspunkt knap kan støtte på sit højre knæ) ind mod resten af Solvang. Børnene bliver fuldstændig nostalgiske og insisterer på, at vi finder noget dansk aftensmad. Der kan man bare se – af sådan 2 kosmopolitiske børn – pludselig bliver meget patriotiske og får lidt hjemve. Kroen, som vi vælger at spise på, fortæller, at de i hvert fald har et bord hver dag med rigtig danske gæster, men her til aften bliver vi hele 3 selskaber, som kommer fra DK på den ene eller anden måde. Sjovt er det, at der dukker et selskab op på 6 mennesker, hvoraf faren tydeligvis er dansk, mens moderen taler spansk. Deres børn, som er nogle kønne mix af dansk/spansk taler så også dansk, så vi smiler alle, da drengen på cirka 12 år siger – ”Uhm her lugter dansk”. Det havde vi ikke lige set komme.

Tilbage på hotellet er ungerne i poolen med Karsten, mens jeg skriver blog og checker nettet for nyheder. Mit knæ driller rigtig meget nu – og jeg overvejer at opsøge en læge. Jeg har svært ved at støtte på mit højre ben nu, og det driller gevaldigt, når jeg skal ud og ind af bilen. Træls tidspunkt da vi jo de næste 3-4 dage skal til L.A. og se Hollywood Boulevard og Paramount Pictures, begge aktiviteter som involverer en del gåen omkring.