USA 17. Juli 2010 – Pasadena is hot

Lørdag den 17. Juli 2010 – Pasadena is hot

Karsten og børnene sover længe i dag, så jeg griber muligheden for at træne lidt. Mit knæ er blevet bedre, og efter lidt research på nettet kan jeg nok selv diagnosticere, at jeg har fået mig et runners knee – et løbeknæ. Noget rigtig møg men kuren er at træne musklerne i lårerne og omkring knæet – og fortsætte træningen står der er vigtigt. Så jeg tager crosstræneren i fitness centret og får trænet knæ/lår samt overkrop på alle maskinerne. Dejligt at starte dagen sådan – det er ren luksus. Mathias er ved at være træt af at rejse – vågnede kl. 3 i nat og spurgte, om vi ikke kunne tage hjem til Danmark igen. Han havde haft mareridt. Han havde set nyhederne, hvor en 17-årig pige var blevet kidnappet og hele hendes familie var på med billeder af hende grædende selvfølgelig. Mathias havde drømt, at han var blevet kidnappet. Vi fik ham trøstet og overbevist om, at så længe at vi alle 4 holder øje med hinanden, så sker der os ikke noget.

Da vi alle er klar til morgenmad, går vi 2 blocks, som det hedder, dvs. 2 gader og ned til Colorado Boulevard og spiser morgenmad på Euro Pane, som skulle være en fantastisk bager. Amerikanerne spiser jo ikke noget, der ligner en sund og fornuftig morgenmad – sorry men det gør de ikke – men her kan man få lækre breakfast sandwiches, græsk yoghurt med det skønneste hjemmelavede müsli, salater og rigtig god kaffe. En ikke så fantastisk service men rigtig god mad og lækker indretning.

Hjemme på hotellet igen slås vi med alle de mange andre hotelgæster om lidt plads i poolen og udenfor poolen. Det er rigtig varmt i dag – 35 grader – og Mathias får lejlighed til at træne lidt mellem de mange svømmeture sammen med Karsten. Frikke prøver også fitness centret af, men jeg godt væbnet med faktor 50 tager et mindre solbad. Solen bider virkelig, så man skal passe godt på.

Det er også blevet tid til at vaske tøj igen. Da jeg spørger conciergen om et vaskeri, spørger han mig, om ikke jeg hellere vil lade dem om at vaske vores tøj. Nej tak svarer jeg pænt – det klarer vi selv. Når man skal betale kr. 18 til 60 pr. stykke tøj, så er det en bekostelig affære at vaske tøj til en hel familie. Nå, men skal de så ikke i det mindste køre os derhen – det er tydeligvis helt normalt, at folk ikke går her. Men eftersom det kun ligger 500-600 m væk fra hotellet, kan vi naturligvis godt selv gå. Mærkelige mennesker vi danskere er – tror jeg at de tænker.

Vaskeriet er pænt. Det er primært mexicanere, som vasker deres tøj her – de andre har sikkert selv adgang til det hjemme. Vekselmaskinen driller lidt, men vi får vasket og tørret tøj og hjemme på hotellet igen, beslutter vi os for tidlig aftensmad, da vi har sprunget frokosten over.

Det bliver til pizza i dag – ungerne har spurgt, om ikke vi kan spise i det lille område, som støder op til vores hotel – et smukt område med cypresser, bourgainville blomster, springvand, store sandsten og et smukt rådhus i baggrunden med kuppel og lys på. Maden er fin, og herfra tager vi en lille gåtur for at finde et apotek. Af uransagelige årsager er det på denne rejse ikke Mathias men Kristina, som skranter – nu med ørepine. Det er godt nok mange år siden, at jeg har prøvet det. Jeg tror, at det skyldes al den air-conditioning. Men forgæves, og vi vender tilbage til hotellet for at arrangere de næste par dage i LA og en aftensvømmetur.