USA 29. juli 2010 - Miami Beach til Key West

Torsdag den 29. Juli 2010 - Miami Beach til Key West

Vi har fået en dårlig vane – vi sover så længe, at vi næsten får brugt det meste af formiddagen på at stå op og spise morgenmad. Men sådan er ferie vel også….

Jeg er ked af at sige det, men morgenmaden på Sherry Frontenac er ikke fantastisk. Men Frikke får sin elskede peanut butter, så for hende er alt jo godt. Efter morgenmaden pakker vi kufferter og værelset sammen igen – gad vide hvor mange gange vi har gjort det på denne ferie – og kl. 11 er vi checket ud og Karsten er på vej over til parkeringspladsen for at hente vores bil. Vi kører ud af Miami og konstaterer hurtigt at køre i bil her i lidt mere kedeligt, fordi der er meget fladt, masser af palmer og sådan lidt trivielt. Slet ikke som at være i de andre stater – Washington, Oregon, Nevada eller Arizona. Vi har booket 2 overnatninger på Parrot Key Resort, som ser dejligt ud på nettet.

Vi har planlagt at stoppe undervejs hos Dolphin Research Center og undersøge muligheden for at komme til at svømme med delfiner. Da vi kommer til Research Centeret, er klokken 14 og næste seance er kl. 15.30, hvilket er fint nok. Men imens vi står og beslutter os, kommer den kunde, som lige præcis gør, at alle billetter er udsolgt til eftermiddagens program. Så vi tager en brochure med og kører mod hotellet på Key West. På vejen herud kører vi igennem en masse mangrove, hvor der tydeligvis er et spændende dyreliv såsom f.eks. alligatorer.

Turen herud er lang og lidt kedsommelig. De andre keys er ikke særlig interessante men er tilsyneladende fyldt med masser af turist bikser og fastfood restauranter. Det ændrer sig heldigvis, da vi kommer til Key West.

Hotellet er et smukt resort med hvide træhuse, smukke haver og 4 pools. Dog er poolen kun 5 fod dyb, hvilket ifølge eksperterne i her i familien er for lavt. Men smukt og hyggeligt sted – rent og pæn indretning med lækre himmelblå farver i vores værelse og en lille terrasse foran huset ud mod poolen. Der kan jeg sagtens se mig selv sidde og nyde eftermiddagene, når solen er for stærk, med en god kop kaffe og en bog.

De andre tester poolen, mens jeg kigger lidt mail og andet godt – og ved 18.30-tiden kører vi ind til byen for at finde et sted at spise. Det viser sig at være svært at parkere i byen, men det lykkedes til sidst. Byen er hyggelig – den består primært af små hvide eller grønne træhuse og er centreret omkring 4-5 gader. Vi kører forbi det mest sydlige punkt af Key West, som dermed er det sydligste punkt af USA. Der står adskillige turister og fotograferer – vi vælger nu at køre videre.

Middagen er okay, men bestemt ikke det bedste vi har smagt – og priserne har tilsyneladende fået et hak opad her i Key West. Men det er sjovt at sidde udenfor at spise på restaurantens træterrasse – og på trods af at klokken er 20, så er temperaturen i hvert fald over 30 – og der er sat ventilatorer op alle steder - selv monteret på træstammerne, så man kan trække vejret. Det
Som sædvanlig bliver klokken mange, før at vi falder i søvn alle sammen – måske er det derfor, at vi er så lang tid om at komme op om morgenen. Jeg tror nu, at jeg vil prøve at komme i fitness centret i morgen tidlig, så jeg får lidt gang i benene igen kunne jeg godt komme til at savne – jeg mener, hvornår kan man sidde udenfor i DK klokken sent om aftenen uden at være iført trøjer, tæpper og gerne en terrasse varmer.