36. dag – mandag den 6. august 2007

Vi vågnede kl. 07.23 – Janni har fødselsdag i dag, så vi ville gerne spise morgenmad sammen. Der var flere fødselsdagskort og gaver fra hele familien – vi havde fundet et flot aflangt fad, som er lavet af aluminium. Det passer godt ind til Janni og Andys stil her i huset, så det var heldigt.

Efter morgenmaden tog Andy på job, så ham har vi sagt farvel til. Vi andre tog til lægen, Mathias havde en tid hos James Hagi, som vi også var hos i fredags. Heldigvis sagde James, at det så meget bedre ud i dag, Mathias fik massage og varme på, og så blev han tapet op på ryggen. Dette bl.a. fordi vi jo skal ud og flyve i dag og i morgen, så det er flot for at styrke hans ryg. Ellers har vi fået et kort brev med, som vi kan give til den behandler, som vi skal kontakte, når vi kommer hjem igen. Da vi gik fra lægen, spurgte Mathias, hvor meget vi efterhånden har brugt på læger. Vi regnede hurtigt sammen og fandt ud af, at vi cirka har spenderet 400 dollars, hvorpå Mathias sagde: ”Det var mange penge, I kan bare sende mig hjem nu”. Han er meget bekymret for, om vi nu har nok penge til resten af rejsen. Det har vi naturligvis forsikret ham om adskillige gange – men det virker alligevel til, at han spekulerer lidt over det. Vi har jo en rejseforsikring, som dækker det hele, når vi vender tilbage til Danmark.

Da vi kom tilbage til huset, var Carina kommet hjem fra universitetet. Hun har heldigvis fri i dag, så vi kan spendere et par timer sammen. Vi skal pakke sammen (igen igen) og bliver hentet kl. 15.30 af en corporate cab, så Janni slipper for at sidde i trafik hele eftermiddagen – på hendes fødselsdag. De andre skal ud og spise italiensk i aften.

Vi rejser med Jetstar til Sydney og har booket et lufthavnshotel, fordi vi skal rejse til Auckland i morgen tidlig. Fra Auckland flyver vi videre til Tonga – alt i alt en hel transportdag. Så i morgen når vi nok ikke at komme på bloggen. Endvidere har vi læst, at internettet på Tonga er meget ustabilt, så I må endelig ikke blive bekymret, hvis vi ikke er på den næste uges tid.
Det var alt for i dag – nu er det tid til at pakke og fejre Janni. So long....

35. dag – søndag den 5. august 2007

Jeg vågnede ved, at Mathias og Frikke sad og skraldgrinede ude i køkkenet – de fjollede med onkel Andy hen over morgenmaden, så de var ved at få deres coco pops galt i halsen. De havde det rigtig hyggeligt – alle 4.

Efter morgenmaden havde moster Janni lovet børnene at køre dem til Chadston Mall, hvor der ligger en ”Build a Bear” forretning, hvor de kunne få brændt deres aussie dollars af, som mormor havde sendt med. Og så havde de også fået lokket en muffin ud af moster – Frikke valgte én med marshmallows og Mathias fik én med vingummier og krømmel. Dejligt at se at de havde så meget økonomisk sans, at de ikke brændte det hele af ved denne lejlighed, men hver især havde henholdsvis 15 og 25 dollars tilbage efter besøget i Chadston.

Imens gik jeg en tur i byen, den er stadig ved andet besøg ganske hyggelig. Jeg er fuldstændig imponeret over australsk arkitektur, de bygger nogle skønne huse. I stedet for murstenshuse ser man mange huse, som har malede facader – i de flotteste grå og brune nuancer – ja det lyder umiddelbart ikke så flot, men det er det faktisk. Og så naturligvis deres smedejerns stakitter eller rækværn på verandaen. Kan I forestille jer det? Generelt er huse og haver meget velholdte, så overalt hvor man kigger er der pænt. Der er mange mennesker ude og gå tur på dette tidspunkt. Det som slår mig, da jeg går tur er, at man ikke hører så meget fuglekvidder, som var så imponerende i Cairns. Men det er jo også vintertid, så fuglefløjt er ikke det man hører mest af.

Da jeg kommer tilbage til huset, sidder Andy og Karsten stadig på nettet ude i køkkenet – på hver deres computer. Det er sjovt at se, hvor hurtigt man er tilbage i sine vaner – har man adgang til nettet, så forfalder man hurtigt til at blive hængende der et par timer. Ungerne og Janni er også tilbage. De viser mig, hvad de har købt – og selvfølgelig har moster foræret dem lidt også, så Mathias har fået en sej læderjakke til bamse Markus – og hue, vanter og tørklæde til Frikkes bamser. Janni havde fundet Marcs gamle lego frem, så de spenderede et par timer på stuegulvet og fik bygget huse, skibe og øer. Marc er stadig sløj, så han er mest oppe på sit værelse. Det tager godt nok sin tid, før pencillinen hjælper ham.

Vi når også lige en tur ud og se byggeriet af Heidelbergs nye lokaler i Nottinghill. Det ser godt nok spændende ud – jeg er helt sikker på, at det bliver flot, når det står helt færdigt. Det er planen, at de skal flytte ind til oktober. Vi kører også lige forbi Carinas svigermors butik i Toorak på Church Street (som ifølge Janni og Andy skulle være der man bor, hvis er noget ved musikken). Det er sjovt at se den, når nu vi har hørt om den – tilsyneladende har hun 10 butikker spredt rundt i Australien i bl.a. Sydney og Canberra.

Carina og Michael skal komme hjem fra deres ski weekend her til aften, de kommer og spiser aftensmad med os. Det bliver dejligt.
Inden aftensmaden gik Karsten og jeg en tur – ungerne ville hellere blive hjemme. I det hele taget vil de hellere blive her i Melbourne hos familien end at rejse videre. Vi tog en hyggelig tur gennem byen med en kop varm kakao i hånden. Vi stak også lige hovedet indenfor den lokale kirke, hvor vi blev mødt af en sød ældre dame, som var i gang med at gøre kirken klar til messe kl. 18.00. Drengekoret var også i gang med at øve aftenens sange – de sang fantastisks smukt og gik ifølge den ældre dame på Brighton Grammar School på scholarships – en skole som kun er for drenge. De sang virkelig smukt. Vi fik en rundtur i kirken og en snak om rejser. Hun var selv en meget ivrig traveller og havde faktisk været i København sidste år, så vi fik en livlig snak. Tilsyneladende har de ligesom alle andre steder i verden problemer med at fylde kirken op, så de har bl.a. lejet noget af kirken ud til café. Andy fortalte os også forleden, at i nogle tilfælde sælger de helt kirker, som står tomme hen, så man har mulighed for at indrette boliger i stedet for – det ville være helt utænkeligt (indtil nu) i Danmark. Men ideen er sjov.

Billedet i dag er fra caféen, som er indrettet i en tidligere del af kirken.

34. dag – lørdag den 4. august 2007

Efter en hyggelig morgen-

mad på Carpenter Street tog vi vinterjakkerne på og gik en tur langs vandet ved Brighton Beach. Det var ikke ligefrem varmt nok til at bade men vi fik da et kig på den flotte række af badehuse, som var malet i flotte friske farver. De er i høj kurs – faktisk skal man betale 150.000 aussie dollars (cirka 700.000 danske kroner) for at blive den lykkelige ejer af dette lille omklædningsrum. Vi fortsatte ned langs kysten, det blæste godt så vi måtte have hætterne på – det er ikke så sjovt at flyve med dårlige ører. Janni måtte forlade os på halvvejen for at tage til lægen med Marc, han har det stadig rigtig dårligt. Vi andre fortsatte videre ned mod havnen og så hjem over byen. Brighton er et rigtig hyggeligt område, som man sagtens kunne holde ud at bo i – og 200 meter fra Janni og Andys hus ligger Church Street, som er en super hyggelig gade med butikker, supermarked, slagter, blomsterhandler osv. Da vi kom hjem fra gåturen havde Marc fået dommen: bihulebetændelse. Så han havde fået noget stærk pencillin til at blive bedre på. Han virker dog stadig rigtig sløj – det er bare så ærgerligt.

Efter en god frokost – moster Jannis sandwich – tog tøserne, dvs. undertegnede og Janni til Chapel Street, som er en fantastisk shopping gade – mens drengene og børnene hyggede sig i biografen i kælderen og så ”Pirates of the Carribean” og ”Shrek”. Det var jo en glimrende lejlighed til at benytte sig af de forskellige årstider, så vinterstøvlerne er indkøbt – og så endda på udsalg, da foråret er på vej i Melbourne.

Hjemme igen fik vi lige checket bloggen og læst de nye kommentarer og så ellers få gjort os klar til vores middag på restauranten ”Pearl”, som ligger lige overfor Heidelberg. Det var planen, at Marc skulle passe Frikke og Mathias – jeg spurgte ham, om jeg eller Karsten ikke skulle blive hjemme, men han mente, at det gik. Så moster Janni lavede spaghetti carbonara til dem og lejede en god børnefilm. Mathias blev dog lidt ked af det, da vi skulle til at gå – ”Mor, er du klar over, at I skal være væk i 3 timer?” spurgte han mig. ”Ja, men det går jo hurtigt – I skal også se film” hvorpå han kiggede på mig, som om – mor du kan ikke snyde mig – ”Ja, mor helt ærlig, 3 timer er også laaang tid”. Moster Janni har lagt stilen klar, hun har meddelt børnene, at mens de er her i Melbourne, så må de alt – så de havde fået lov til at være oppe, indtil vi kom hjem igen. Så da vi kom hjem lidt over midnat, lå de pænt og sov i sofaen. Vi listede dem hurtigt i seng og krøb alle til køjs efter en rigtig hyggelig aften på ”Pearl”. Fantastisk mad og godt selskab – tak for en dejlig middag.

Vi havde dog et opkald fra Mathias til Jannis mobil undervejs – Mathias fortalte Janni, at han var bange for at være alene hjemme, hvorpå moster svarede, at det var han jo ikke – han havde både Frikke og Marc der. ”Nå ja, det har du ret i” svarede han kvikt og sagde farvel. Jeg tror, at de følte sig ret priviligerede over at være alene hjemme sammen med Marc – det var bare synd, at han var sløj.

33. dag – fredag den 3. august 2007

Vi ankom først sent til Melbourne – 23.50 i stedet for 23.20 – så Janni og Andy fik lejlighed til at få lidt varm chokolade, mens de ventede i lufthavnen på os. Her er koldt i Melbourne – om dagen er det cirka 12 grader (og det er vinter og åbenbart det koldeste tidspunkt om vinteren lige nu) – vi har hørt rygter om, at I har cirka 16 grader hjemme i Danmark – og det er sommer. Ikke godt.... Vi kørte hjem til Carpenter Street 8 og fik en hurtig rundtur i Janni og Andys hus – og så i seng. Det er et rigtig dejligt hus, de har købt – meget charmerende. Jeg har især forelsket mig i deres hoveddør, som er en antik indonesisk dør. Ganske smuk – jeg har selvfølgelig taget et billede af den.

Vi sov alle sammen til 08.30 – undtagen Frikke selvfølgelig – lige så snart hun hørte moster Janni træde ud af sengen, var hun klar. Hun spilder bestemt ikke tiden. Så hun fik lejlighed til at køre med til Marcs skole her til morgen. Det tror jeg, at hun synes var rigtig sjovt. Carina er taget på week-end for at stå på ski med sin kæreste Michael og hans forældre. Så Karsten og jeg låner hendes værelse, ungerne sover på 1. sal i ”mormors” værelse.

Vi havde en dejlig stille morgen, spiste morgenmad og sladrede med Janni. Mathias havde fået en tid hos en oestepath, som er en mellemting mellem en fysioterapeut og en kiropraktor kl. 12.40, så det var afgørende for dagens øvrige program. Frikke faldt i søvn på vej hen til lægen, så jeg blev i bilen og passede på hende, mens Karsten og Janni gik til lægen med Mathias. Det var en god oplevelse, han tog sig rigtig god tid til at kigge på Mathias samt hans røngtenbilleder og hans ”dom” er, at han åbenbart gennem længere tid har kompenseret for nogle rygsmerter (som vi ikke ved hvad skyldes lige nu) ved at bruge sit højre ben mere end det venstre. Endvidere fandt han ud af, at han ikke kunne rotere 45 grader i sin højre hofte – kun 15 grader men efter én behandling kunne han rotere lidt mere – cirka 30 grader. Vi har aftalt en tid på mandag, og så vil han skrive en rapport på hans observationer, som han synes, at vi skal bringe videre til en fysioterapeut i Danmark.

Efter dette lægebesøg havde vi snakket om at tage til et ”sanctuary”, som er et sted, hvor de dyr, som bliver skadet, bliver bragt hen til – både kænguruer, hunde, fugle o.l. eller til Science Melbourne, som er et museum a la Experimentarium i Hellerup. Da de havde lovet regnvejr og eventuelt lidt haglvejr, besluttede vi at tage til Science Melbourne, fordi det var indendørs. Det var rigtig spændende – og alle fik lært noget nyt og leget. Selv de voksne – jeg kan f.eks. oplyse, at lynlåsen blev opfundet i 1923 (ja hvem vidste det?) – og at undertegnedes koordinations-, løbe- og styrkeevner er fundet i orden – ja faktisk excellent. Dette gælder så vidt vides også de andre. Frikke vandt stort over både sin mor og sin moster i hurtigsprint. Da de lukkede kl. 16.30 vendte vi hjem mod Carpenter Street.
Hjemme ventede Andy og Marc – desværre har Marc det ikke godt lige i disse dage, så det var ærgerligt. Han blev også hjemme, da vi andre gik ned til ”Pantry”, som er en rigtig god restaurant, som laver Victorias bedste pizzaer. Vi gik derned – jeg har lånt Carinas ene vinterjakke, og Frikke har også lånt én, så overtøjet er i orden. Det er også nødvendigt, da det bliver temmelig ”nippy” her. Og nå ja så kan vi oplyse, at toiletforholdene på ”Pantry” har fået ikke mindre end 9 af Mathias – da han vendte tilbage, så han fuldstændig henrykt ud og sagde: ”Mor, de er intet mindre end fantastiske”. Ja det må siges at være en sær vane, vi har fået os her i familien – men det er jo pludselig de helt almindelige ting i livet, som bliver vigtige, når man sådan er på farten. Apropos farten så spurgte mormor her til aften, da
hun ringede, om vi snart havde oplevet nok og ville hjem igen. Ja som jeg svarede hende, så tror jeg, at Mathias og jeg er én af samme stykke, vi savner begge lidt Vatnavej 5 og vores egne ting, Frikke og Karsten de kunne sikkert rejse videre i al evighed. Sådan er vi så alle så forskellige.
Men én ting som ikke er så forskelligt, det er at vi alle er trætte her til aften, vi fik jo ikke så meget søvn sidste nat. Så godnat til alle jer trofaste læsere selv om I har lidt tilbage af jeres dag.

Bare lige et billede fra regnskoven - klik på det ;-)

32. dag – torsdag den 2. august 2007

Hvis det var A-dag igår, så er det B-dag idag

B-dag betyder ikke at man kan sove længe, tværtimod!
Telefonen ringer og man hører ”the time is now 3:45, this is your wake-up call” - hvorfor mon jeg har fornemmelsen af at være på arbejde.

B er for ballon, og børnene og jeg skal ud og flyve i luftballon lige øst for Cairns i et område omkring Mareeba. Efter en times kørsel er vi ved launchsitet, og vi ser flere balloner blive sendt afsted i mørket. Da det bliver vores tur, hopper vi ombord og stiger lige så stille op til trætop-højde og glider langsomt hen over bushen. Vi kommer også op i højden for lige at få et panaramaview, men ingen tvivl om at det er mest spændende at flyve lavt og se kænguruer og papegøje i deres rette element. Og når jeg siger lavt – så er det så lavt, at vi jævnligt skal hæve ballonen for at komme over træer og et-etageshuse. Vi krydser blandt andet også Barron River og ser enkelte marker med macademia nødder.

Hvad der kommer op, skal også ned og vores landing(er) foregik mellem en lade og en sukkerrørsmark. Med mine øjne kunne det godt have set ud som om at piloten ville lande før laden, -fortrød og hævede ballonen over taget og satte den anden side halvejs mod sukkerrørsmarken. Landingerne var i for sig bløde nok, intet at klage over der. Men havde jeg lavet samme antal landinger, havde det kostet landingsøl til en hel besætning.

Bagefter er vi med til at pakke ballonen sammen og kører derfra til morgenmadsarrangementet. Vi får morgenmad ved en nedlagt lade ude i midten af ingenting, omgivet af termitbo og en smule kvæg. Ganske hyggeligt og god morgenmadsbuffet. Vi er hjemme kl.11 på hotellet.

Check iøvrigt dette link. http://www.hotair.info/index.php?pageId=100&id=13786&start=0&lightbox_page=&search_mode=

Imens har Kristina pakket vores værelse sammen og checket ud fra hotellet. Det føles altid lidt underligt, når man har forladt sit hotelværelse – især som i dag, hvor vi først skal forlade Cairns til aften – næsten hjemløs. Heldigvis finder vi en dejlig hyggelig café nær ved hotellet, hvor vi spiser frokost og bliver hængende – skriver blog og ungerne postkort til deres klasse. Og så har vi naturligvis også været forbi posthuset for at sende guidebøger hjem, som vi ikke længere har brug for – sko og andet godt.

Vi skal også nå en gave til Janni – hun har fødselsdag på mandag. Det er ikke så nemt, da Janni har alt – siger hendes datter i hvert fald.
Kl. 20.00 i aften flyver til Melbourne for at besøge Janni, Andy, Carina og Marc. Det bliver hyggeligt – vi glæder os alle. Vi lander godt nok lidt sent – cirka 23.20 så det bliver vist bare et pick-up og så hjem og i seng.