USA 30. Juli 2010 – Key West

Fredag den 30. Juli 2010 – Key West

Tid til træning igen – fitness rummet er dog ikke imponerende men 45 minutters hurtig-gang med 7.5 km i timen og afsluttende 15 minutters løb med 11 km i timen – og knæet gjorde ikke ondt. Men jeg skulle jo gerne være klar til mere end det.

Da jeg kommer tilbage til værelset, sover børnene stadig – og Karsten er lige vågnet – og klokken er 09.45. Ikke godt – Frikke og Mathias er svære at få ud af sengen hver morgen. De sover snildt 10-11 timer hver nat.

Der er ikke mulighed for at spise morgenmad på hotellet her (der er der ofte ikke på de amerikanske hoteller – noget som er fuldstændig utænkeligt i DK), så jeg har brugt en times tid i går aftes på at kigge på anbefalinger på tripadvisor.dk. Jeg faldt over et anderledes sted, som hedder Cuban Coffee Queen – og beslutter at det skal være vores morgenmadssted. Vi kører afsted kl. 11, så det bliver vel snarere brunch. Da vi kommer til adressen, viser det sig, at Cuban Coffee Queen er et skur – intet mere eller mindre – og der står 3 bænke udenfor – intet bord – og det er alt. Skuret, som er der, hvor man modtager bestillinger og fremstiller maden/drikkevarerne, er top professionelt udstyret – og skal vise sig, fremstiller fantastisk mad. Ja som Frikke siger – det bliver svært at spise turkey sandwiches efter denne for den er absolut den bedste turkey sandwich vi nogensinde har smagt. Kombineret med de bedste og helt klart de sundeste smoothies, vi har fået i USA – og en rigtig god café con leche (kaffe med mælk), så er vi på toppen. Vi får en god snak med de 2 herrer, som har stedet – og får gode anbefalinger på snorkel steder.

Vi går en tur rundt i kvarteret og ser det ene smukke træhus efter det andet – alle bygget omkring 1890´erne. Jeg havde for en gang skyld efterladt kameraet hjemme, hvilket jeg bitterligt fortryder. Vi bliver nødt til at tage derhen igen i morgen og spise morgenmad – med kameraet selvfølgelig. Key West viser sig at være endnu mere charmerende end først antaget – specielt når man kommer væk fra hovedgaden Duval Street.

Efter anbefaling tager vi til State Park Zachary Taylor for at gå på stranden. Det koster lidt at komme derind, men området er også smukt med pinietræer (dejligt med skygge til de sartes hud), klart vand og ikke overrendt af en masse mennesker. Vi tilbringer et par timer på stranden, hvor Karsten og børnene tager ud og snorkler – og støder på mange fisk og ganske mange fisk, som er ganske store. En af dem så stor at Karsten helt glemmer at tage et billede af den, fordi han bliver så forskrækket.

Tilbage på hotellet checker de andre lige poolen – mens jeg booker tid til delfin mødet på søndag. Vi har heldigvis fået bekræftet, at vi kan blive endnu en nat på hotellet, så vi først tager afsted søndag formiddag – og ikke i morgen. Søndag aften vælger vi et airport hotel, så vi er tæt på lufthavnen, når vi skal aflevere udlejningsbil og flyve tilbage til DK om formiddagen.

Tripadvisor.dk er nu en god samarbejdspartner så efter lidt research her vælger vi aftenens restaurant – the flaming buoy filet co. Restauranten viser sig at ligge midt i et villa kvarter – og er æstetisk indrettet uden at være eksklusiv – og aftenens 2 tjenere til den lille intime restaurant med plads til cirka 20 gæster – viser sig at være rigtig charmerende og oprigtigt interesserede i at servicere og give os en god oplevelse. Det bliver nok turens dyreste middag – men hvilken middag. Mathias vælger new york strip steak med bluse cheese butter - et rigtig godt valg. Karsten tager swordfish med lime butter sauce med mashed potatoes, grilled sweet corn-on-the-cob & vegetables, Frikke er modig og vælger macaroni-and-cheese med lobster og jeg vælger tropical curry with pineapple & bananas over Brown rice med Key West pink shrimp. Og for en gang skyld vælger vi dessert – heldigvis deler vi 2 desserter – chocholate chocolate chip waffles with chocolate sauce og stir fried tropical fruit – begge serveret med tahitian vanilla ice cream (den lokale is). Uhm – rigtig god mad. Så rent madmæssigt en sjov og anderledes dag – velbekomme…

Desværre fik tjeneren forskrækket familien ved at fortælle, at skorpion sæsonen er startet – så da vi skulle ud af bilen hjemme på parkeringspladsen ved hotellet, var der nogen i familien, som havde meget svært ved at komme ud – og ind på hotelværelset. Gæt selv hvem….

USA 29. juli 2010 - Miami Beach til Key West

Torsdag den 29. Juli 2010 - Miami Beach til Key West

Vi har fået en dårlig vane – vi sover så længe, at vi næsten får brugt det meste af formiddagen på at stå op og spise morgenmad. Men sådan er ferie vel også….

Jeg er ked af at sige det, men morgenmaden på Sherry Frontenac er ikke fantastisk. Men Frikke får sin elskede peanut butter, så for hende er alt jo godt. Efter morgenmaden pakker vi kufferter og værelset sammen igen – gad vide hvor mange gange vi har gjort det på denne ferie – og kl. 11 er vi checket ud og Karsten er på vej over til parkeringspladsen for at hente vores bil. Vi kører ud af Miami og konstaterer hurtigt at køre i bil her i lidt mere kedeligt, fordi der er meget fladt, masser af palmer og sådan lidt trivielt. Slet ikke som at være i de andre stater – Washington, Oregon, Nevada eller Arizona. Vi har booket 2 overnatninger på Parrot Key Resort, som ser dejligt ud på nettet.

Vi har planlagt at stoppe undervejs hos Dolphin Research Center og undersøge muligheden for at komme til at svømme med delfiner. Da vi kommer til Research Centeret, er klokken 14 og næste seance er kl. 15.30, hvilket er fint nok. Men imens vi står og beslutter os, kommer den kunde, som lige præcis gør, at alle billetter er udsolgt til eftermiddagens program. Så vi tager en brochure med og kører mod hotellet på Key West. På vejen herud kører vi igennem en masse mangrove, hvor der tydeligvis er et spændende dyreliv såsom f.eks. alligatorer.

Turen herud er lang og lidt kedsommelig. De andre keys er ikke særlig interessante men er tilsyneladende fyldt med masser af turist bikser og fastfood restauranter. Det ændrer sig heldigvis, da vi kommer til Key West.

Hotellet er et smukt resort med hvide træhuse, smukke haver og 4 pools. Dog er poolen kun 5 fod dyb, hvilket ifølge eksperterne i her i familien er for lavt. Men smukt og hyggeligt sted – rent og pæn indretning med lækre himmelblå farver i vores værelse og en lille terrasse foran huset ud mod poolen. Der kan jeg sagtens se mig selv sidde og nyde eftermiddagene, når solen er for stærk, med en god kop kaffe og en bog.

De andre tester poolen, mens jeg kigger lidt mail og andet godt – og ved 18.30-tiden kører vi ind til byen for at finde et sted at spise. Det viser sig at være svært at parkere i byen, men det lykkedes til sidst. Byen er hyggelig – den består primært af små hvide eller grønne træhuse og er centreret omkring 4-5 gader. Vi kører forbi det mest sydlige punkt af Key West, som dermed er det sydligste punkt af USA. Der står adskillige turister og fotograferer – vi vælger nu at køre videre.

Middagen er okay, men bestemt ikke det bedste vi har smagt – og priserne har tilsyneladende fået et hak opad her i Key West. Men det er sjovt at sidde udenfor at spise på restaurantens træterrasse – og på trods af at klokken er 20, så er temperaturen i hvert fald over 30 – og der er sat ventilatorer op alle steder - selv monteret på træstammerne, så man kan trække vejret. Det
Som sædvanlig bliver klokken mange, før at vi falder i søvn alle sammen – måske er det derfor, at vi er så lang tid om at komme op om morgenen. Jeg tror nu, at jeg vil prøve at komme i fitness centret i morgen tidlig, så jeg får lidt gang i benene igen kunne jeg godt komme til at savne – jeg mener, hvornår kan man sidde udenfor i DK klokken sent om aftenen uden at være iført trøjer, tæpper og gerne en terrasse varmer.

USA 28. juli 2010 - Miami Beach

Onsdag den 28. Juli 2010 – Miami Beach

Ungerne strejker og vil ikke se mere – de vil slappe af og i pool. Måske forståeligt nok – men det virker også lidt fjollet at stå i Miami og så tilbringe den korte tid, vi har her – i poolen. Vi indgår et kompromis og tager badetøjet på og vandrer i vandkanten ned mod South Beach. Undervejs ser vi en afskærmning med skiltet "sea turtle nest" - med trussel om bøder og fængsel, hvis man ikke respekterer det. Det er altså det vildeste dyreliv, som der er her på Miami Beach. Vi havde frygtet hajer og lignende og havde af samme grund været lidt tilbageholdende med at gå i vandet - eller i hvert fald med at gå for langt ud.

Men der går ikke længe, før at alle har det for varmt og har brug for noget at drikke – så vi vender om og går efter hotellet for at finde noget vand at drikke. Det er sjovt, fordi temperaturen er lidt lavere her end Arizona, men det er en fugtig varme modsat Nevada/Arizona, så vi sveder bravt alle 4. Termometeret siger cirka 35 grader.

Efter strandturen bliver det til 3-4 timer i poolen – med det resultat at 3 af os er skoldede på trods af utallige indsmøringer i faktor 45. Så det er vist godt, at vi skal sidde i bilen det meste af formiddagen i morgen, hvor vi skal køre ud til Key West.

Efter badeturen tog vi bilen til South Beach for at se nærmere på alle art deco facaderne, som Miami er kendt for. Vi finder frem til Ocean Drive, som ifølge receptionisten på hotellet, skulle være et godt sted – med både gode cafeer og smukke pastelfarvede facader. Vi finder er sted at parkere – et hotel – som også udlejer deres parkeringsplads til den nette sum af 8 dollar for 3-4 timers parkering – egentlig rimeligt nok. Længere nede af gaden hvor alle de fancy hoteller/restauranter ligger koster det op til 25 dollar.

Vi finder hos en gadesælger nogle smukke læderarmbånd – det ene skal Frikke forære til sin gode ven Rasmus. Vi får fotograferet facader og kigget på mennesker – og snakker om at vi vist bor i det forkerte kvarter trods alt – men pyt i morgen checker vi ud.

Vi går forbi Ocean Drive 1116 og kan ikke forstå, at alle folk stiller sig op lige ved det hus og fotograferer det. Først da vi kommer hjem til hotellet og får googlet adressen, opdager vi, at designeren Versace har boet der - og blev åbenbart også myrdet der på trappen op til hans hus efter at have været på café på Ocean Drive.

Vi finder en hyggelig café – News Café – som kan tilfredsstille alles behov for forskellig mad – lige fra cheese burger, salat til middeløstlige retter som hummus og tabulouh. Dejligt synes jeg at få noget andet at spise end burgers…

Da vi har spist og snakket færdige, tager vi bilen og kører en lille tur ekstra hjem til hotellet og så den sidste maskine af vasketøj og en tur i poolen.

USA 27. juli 2010 - Miami Beach

Tirsdag den 27. juli 2010 - Miami Beach

Vækkeuret ringer kl. 04.30 - vi skal ud og flyve i dag. Kl. 05.08 sidder vi alle i bilen - vores dejlige Kia Sorrento, som vi skal aflevere hos National på vejen - og kl. 07.50 skal vi flyve med American til Miami. Vi nåede at tilbringe 2950 miles i selskab med Kia´en. Det går alt som planlagt - og heldigvis volder det ingen problemer at aflevere bilen. Vi har jo en skade på den, som vi tog hånd om med det samme, men derfor er det altid lidt interessant at se, om det giver problemer, når man skal aflevere den. So far so good...

Det går også rimelig smertefrit med resten af rejsen. American er klart et bedre flyselskab end United - dog kommer det bag på os alle, at når vi checker ind, så skal vi betale ekstra for hvert stykke bagage, vi skal have med på flyveren. Det blev så lige kr. 450,- ekstra oven i flybilletterne.

Da vi kommer til Miami beslutter vi os for at leje bil igen, men National har simpelt hen ikke flere biler at leje ud, så vi finder en erstatning for Kia´en hos Budget. Dejligt at have sin egen bil så har man ligesom sit eget, når nu vi kun er hvert sted cirka 2 dage af gangen.

Hotellet er som nævnt tidligere et crew hotel, som ligger ved Miami Beach. Det tager kun 30 minutter at køre derud fra lufthavnen. Arkitekturen er helt anderledes her i Miami end i de andre stater, hvor vi har været - husene er meget høje og typisk malet i pastel farver. Der er palmer og masser af vand. Hotellet ligger lige ud til stranden - en stor og dyb pool til glæde for de andre, frisør, fitness, en akupunktør som har specialiseret sig i flyvende og deres kropslige udfordringer og sidst men ikke mindst - et vaskeri. Fantastisk - så slipper vi for at sidde på et vaskeri alle 4 og vente - men her kan sætte en vask over og gå op på værelset. En luksus til daglig derhjemme som man nu sætter pris på. Der er en sjov stemning her på hotellet, da det jo kun er flyende, som bor her. Der er dog 2 andre børn på hotellet, da man som flyvende også kan komme her off duty - og til meget favourable priser. Det er indrettet i art deco stil og hvis man kigger efter i hjørnerne er det lidt træt, men stemningen er fin.

Vi spiser aftensmad på en lille café over for hotellet. Tilbage på hotellet er det tid til dagens pool tur.

Og mere tror jeg så ikke, at vi når i dag. Vi voksne er lidt trætte efterhånden, så jeg satser på lidt afslapning nu. Måske har vi gabt over lidt for meget denne gang, da vi alle er enige om, at vi nok skulle have planlagt lidt anderledes og lagt lidt flere dage ind i San Francisco og Seattle og så springe Miami over. Vi overvejer, hvis hotellet er godt i Key West, at tage et par dage mere der, så vi får lidt mere kontinuitet. Under alle omstændigheder undersøger vi lige nu, hvor vi kan svømme med delfiner - et stort ønske hos os alle, som vi aldrig har fået opfyldt på alle vores rejser, så måske bliver dette indfriet på turen.

Over and out herfra - sov godt...

USA 26. juli 2010 - Scottsdale

Mandag den 26. juli 2010 - Scottsdale

Vi har ikke været helt ærlige de sidste 2 døgn, da vi har undladt at fortælle jer, at efter at vi var i Las Vegas blev samtlige af vores kreditkort lukket - og nej ikke fordi vi har spillet hele familieformuen op på kasinoet - tværtimod gik vi kun igennem et for at vise børnene det. Men da vi kom til Grand Canyon og checkede ind, blev Karstens kreditkort afvist - og mit senere i Scottsdale. Knap så sjovt fordi det var week-end og vi ikke havde så mange kontanter tilbage.

Vi har prøvet det før i Australien. Det er uvist, om det er pga. at vi har brugt kreditkortene i Las Vegas - det sagde receptionisten i Grand Hotel, at de altid gjorde, når folk havde været i byen, fordi de gik amok i kasinoerne - eller om det er fordi, at vi nu har været væk i 3 uger og dermed har ramt det loft, som der er på Visa/Mastercard.

Af samme grund blev Karsten og jeg oppe i går aftes til kl. 1, da klokken så var 10 i Danmark mandag formiddag, og det betyder en åben bank. Heldigvis hang vi ikke så lang tid i kø på telefonen, og kundeservice var særdeles forstående og hurtige, så alle 3 kort blev åbnet inden for 20 minutter. Puha - det var en lettelse. Næste gang bliver vi nødt til at sikre os på en anden måde, fordi det her er ikke sjovt. Ungerne var selvfølgelig også lidt bekymrede - og spurgte som det første til situationen, da de vågnede i morges.

Derfor valgte vi at spise morgenmad på hotellet (fordi man kan skrive regningen på hotelværelset) - rigtig god buffet ligesom aftensmaden i går her på hotellet var god. Det første vi gjorde var at køre til banken - en thrive-through-ATM for at det ikke skal være løgn, dvs. en pengeautomat, som man kører hen til for at sikre os, at alle 3 kort var åbne. Det var de heldigvis. Derefter kørte vi ud for at finde en frisør til Karsten og Mathias, som begge blev klippet for den nette sum af 18 dollars. Frikke flirtede med tanken om at få lavet negle, da der ligger en neglesalon på hvert hjørne. Men poolen lokkede mere, så vi kørte hjem og tog det meste af eftermiddagen i stegende hede i poolen og skyggen. Her er faktisk så varmt, at alle frivilligt med jævne mellemrum går hen og henter iskoldt vand og hælder det over hovedet/håret bare for at køle lidt af.

Mathias og Frikke hygger sig med loopet, dvs. baderingene og rutsjebanen - og Karsten og jeg har endelig tid til at læse avisen og slappe af.

Slut på eftermiddagen tog vi en kort tur ind til old town, som var en rigtig fin western-by. Desværre havde vi glemt kameraet, så vi kan ikke dele den oplevelse med jer.

En yoghurt is, som vi har beskrevet før her på bloggen fra vores besøg i Santa Barbara - fantastisk koncept - blev indtaget indenfor. Det er sørgeligt nok for varmt at opholde sig udenfor hele tiden.

Middagen bliver indtaget i restauranten på hotellet og så pakke og tidligt i seng, da vi skal op kl. 04.30 for at checke ud og køre til lufthavnen i Phoenix, hvor vi flyver til Miami. Der er 4 timers forskel på Phoenix og Miami, så selv om at vi tager afsted tidligt om morgenen, så lander vi først kl. 16. Så en transportdag med andre ord.